Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

148 HURTIGPRESSEH, TRÆSNIT. taillen i den egenlige Construktion kan Maskinen være indrettet til at præstere Mere eller Mindre paa folgende Maade: Fig. 210 er en Skizze af en enkeli Maskinpresse: a cr Formen, 1» Farve- værket, c Trykkecylinderen; ved cl lægges Ark for Ark til Ma- skinen, som i rette Tid griber det, forer det udenom c og giver det trykt fra sig ved e. Trykcylinderen c maa, for ikke at slæbe paa Formen, naar denne gaaer tilbage henimod Farve- værket b, enten være temmelig stor, saa den kun løber 1 Gang rundt for hvert Tryk, og dernæst have en mindre Radius paa den Deel, som der ikke trykkes med, eller den maa fbftes under Formens Tilbagegang. Fig. 211 viser en dobbelt Maskinpresse af det Slags, som kunde kaldes med dobbelt Indlægning. Iler er to Try key lindre c, to Steder d, hvor der lægges ind og to Steder e, hvor der tages ud. Formen a maa blot vandre lidt længere, fordi den skal benyttes paa begge Sider af Farve- værket b. Fig. 212 viser en dobbelt Maskinpresse med enkelt Indlægning. Det ved a indlagte Ark gaaer efterhaanden under begge Trykcylindrene b, c, saaledes at SchOntrykket skeer ved den ene, Vidertrykket ved den anden; Arket afgives i Midten ved cl. Iler spares etet halve Arbejde ved Indlægning og Bort- tagning af Arkene og opnaaes ligesaa meget som ved den forrige Maskine, nemlig halv saa mange Ark, men disse trykket paa begge Sider istedetfor paa den ene. Da der i Reglen er Plads paa Hurtigpressens Fundament til begge Former paa eengang, trykkes Arkene af dobbelt Störreise, og man fører begge For- mer e, f under begge Cylindrene. Iler er to Farveværker. Man har ogsaa fiirdobbelte Maskiner til at trykke paa begge Cylindre i baade Frem- og Tilbagegang. Ligeledes har man Presser, der staae imellem Haand- og Maskinpresserne, idet de have Farveværk, men fores stödviis af Trykkeren selv. e. Konsftrykning. Træsnit udfores lier i Endetræ af skjært Buxbom, som ud- mærker sig ved Fasthed og fine Aarer. Tegningen , som bor indeholde alle de enkelte Skyggestreger i deres rette Tykkelse, udfores bedst omvendt paa selve Klodsen, saa at den staaer sort paa lys Grund; ogsaa kan den ved Calquering overfOres med Blyant paa det sværtede Træ. Alle de Parlier og Pletter, som i Trykket skulle holdes uden Farve, stikkes bort med en Grav- stikke, saa Præget bliver staaende ophöjet med skraa Sider og