Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

STAALST1K, CHEMITYPI, LITHOGRAF!. 151 I Zink arbejdes som i Kobber, i Reglen med Ætsning, i Staal (vel udglödet Slobestaal) ligeledes; men Raderingen foretages helst med en Diamantsplint, og Ætsningen bevirkes med en Oplosning af Qvægsolvsublimal i Syrer, eller med en Blanding af Salpetersyre, Eddike og Spiritus, fordi det i Staalet indeholdte Kul ellers bliver siddende i Fordybningerne. Naar Siaalpladci'ne hærdes, kan man ved et stærkt 1 ryk faae Præget til at staae ophöjel i en blöd Slaalrulle, og naar denne alter hærdes, kan det igjen presses ned i en blöd Staalplade, saa al man næsten i del Uendelige kan forøge del allerede særdeles store Antal Aftryk, cn Staalplade kan give. Chemllypi adskiller sig fra Kobberstikkonsten blandt Andet derved, at Præget kommer til at staae ophøjet. Tegningen ra- dcres omvendt i Zink, bedækket med Ætsegrund, og ætses der- efter i Dybden. Fordybningerne udfyldes ved al smelte Tin over Pladen, med Understøttelse af Zinksalmiak (see Side 72), for at det kan hefte sig aldeles fast. Det overflödige Tin bort- tages, indtil man blot har Tegningen tilbage, der viser sig svagt tiled de livide Tinlinier paa den graae Zinkgrund. Zinkgrunden ætses derefter bort, indtil Tinpræget staaer tilstrækkeligt hojl. S teentrykker konsten beroer paa et ganske andet Princip, end de hidtil beskrevne Arter af Konsttryk, idet Præget hverken er væsenligt ophojet eller fordybet. Naar en lithografisk Steen (en fast, fiinkornet Kalksteen af Jurakalkformationen) etsteds paa sin Overflade er holdt aldeles fri for Fedt, vil den, saa- længe den holdes godt fugtet med Gummivand, ikke modtage den fede Farve; er der imidlertid forsi kommet en Fedteplet, saa vil den, selv i fugtig Tilstand, bégjærligt indsuge Farven. En ved Skravning eller Slibning tilvejebragt Overflade vil sikkrest indsuge Farven; den Flade, paa hvilken det krystallinske Korn er blottet ved Ætsning, vil derimod sikkrest skye den, og man skaffer derfor den forste af disse to Slags Overflade, behørigt indfedtet, tilveje i Tegningen, den anden, fri for Fedt, i Grunden. Den incest karakteristiske lithografiske Maneer er Kridlmanercn. Paa den med sigtet Sand og Vand glatslebne Overflade tegnes omvendt med det lithografiske Kridt, der er sammensmeltet af Vox, Schellak, Talgsæbe, Könrog odi. Derefter ætses Stenen med en svag Syre, indrives, fugtet med Gunimivand, omhygge- ligt med Farve og er saaledes færdig til Brug. Naar en i det Væsenlige som det lithografiske Kridt sammensat Masse udrives