Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
G H V .B R F A B R1K A T10 S. LÖBKTS DREJNING, SLIBNING. 171 Ender. Ved Geværer, hvis Længdegjennemsnit er krumliniet, har det større Vanskelighed at faae Spidsen af Staalet til at be- skrive den bestemte Curve, Beroaldo Bianchini har i de Oster- rigske Geværfabriker indfort en dertil skikket Indretning, der imidlertid er særdeles compliceret og vanskelig at udfore. Fig. 222 viser en Skizze af denne saakaldle assymptoliske Maskine, A fra Siden, B forfra. Lobet a er, som ovennævnt, understottet for begge Ender. Afdrej ningen skeer med 2 Staal, der ved en Spindel b med hOjre og venstre Skruer paa eengang skrues nærmere ind til Lobet. Paa Spindelen sidder en kegleformig Spiral c med Tænder, der gribe ind i en Tandstang d. Da der stedse virkes længere fra Omdrejningsaxen, vil b, og altsaa Staalene bevæge med sig en stedse aftagende Hastighed. Langt nemmere er det at bruge en fast Forsætter, der styres af en paa den forreste Vange anbragt ophöjet Liste, som er krummet efter el Element til Löbets udvendige Overflade. Slibningen af Löbene skeer paa en stor haard Sandsteen paa fri Haand; for bedre at kunne holde og dreje Löbet, er det stukket paa en med Haandgreb forsynet lorn, der tillige stivner det endeel; ligeledes er over det lagt et Stykke Træ a, der presser det til Stenen (Fig. 223); med Krumpasser eller forskjellige Lærer passer Sliberen, saa nöje som muligt, at Löbet faaer den forlangte Tykkelse og Form. Sædvanligst sliber man Enderne forsi. Det er imidlertid let at indsee, at denne Methode er højst mangelfuld og usikker og tillige ikke uden Fare for Arbejderen, der, hvis en Steen springer, let kommer til Skade. Drejning fortjener desaarsag Fortrinet ved alle runde Löb. Efter at Lobene saaledes ere tildannede, staaer endnu til- bage at indsætte Svandsskruen. Hvis Lobet dannes ved Drej- ning, er det nemmest at stikke det af paa Drejebænken, verti- kalt paa Omdrejningsaxen; ellers kan man afrette Lobel med det i Fig. 224 viiste Redskab, som bestaaer af en i Lobet pas- sende Bolt a og en derpaa lodret fiilhugget Flade b; undertiden nöjes man med at affile det for Enden med en giov Fiil. Der efter indskæres Gevinderne for Svandsskruen i Lobet. Delte indesluttes i en Pung, for ikke at sprænges, rives op med en flirkantet Rival med cylindrisk Forlængelse og skæres forst med en Spidsbolt, derefter med 1 ä 2 Grundbolte. Undertiden skæres Skruen i Kammerenden paa den i Fig. 225 viiste Maskine; a er