Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GEV.ERFABRI KATIOX.
FORSKJELI.IGK LAASEDELR. 175
kasser, Messingpander dog undertiden i Former af Slöbejern;
i sidste Tilfælde udsmedes den derimod enten paa fri Haand
eller, langt beqvemmere og sikkrere, i Sænker. Til at udarbeide
Hulingen for Krudtet, bruger man en Art Frese, af hvilket et
Segment har Formen af Pandehulingen. Denne Frese sættes
paa en Drejebænkspindel, og den paa et Underlag liggende
Pande föres op mod den og udfreses derved saa længe, indtil
et Bryst paa Underlaget stopper delte. Fig. 230 viser en bedre
Pandefresemaskine; Panden er der allerede befæstet paa Laase-
blikket. Renden i Panden, med hvilken den skræver over Blikket,
udskæres ogsaa paa Drejebænken med en Frese, der har den
samme Tykkelse som Brøden af Renden. Panden befæstes paa
et Underlag, som trykkes op imod Fresen. Ved Underlagets
Bevægelse formes Panden saaledes, at Længdegjennemsnittet af
den udskaarne Rendes Bund bliver convexl og svarende til det
concave Udsnit i Blikket.
Hanen smedes ved de nyere militaire Geværer sædvanligst
i Sænker; for at kunne presse den bedre ind i Sænkerne, bruger
man undertiden at bringe dem tilligemed det gloende Jern under
en Skruepresse med Balancier. Derefter maa den bearbejdes
med Filen, Hullet i Hanelæberne indbores, og det ene forsynes
med Gevinder.
Pandedækkelet forfærdiges paa lignende Maade, dog er
der næsten ingen Forded ved der al anvende Sænkesmedmng.
Efter at det i det Grove er bearbejdet med Filen, paasvejses
eller (hvad der er at anbefale, da man saaledes til Forstaaling
kan bruge valset Blik af Stöbestaal, der er ulige varigere) paa-
loddes Forstaalingen med de sædvanlige Haandgreb.
Nodden smedes sædvanligst i Sænker, derefter afdrejes
begge Sideflader og Tapperne paa eengang med et særskilt der-
til indrettet Redskab (Fig. 231), der i Hovedsagen hestaaer af
to paa de indvendige Sider filehuggede Plader a, b med hver
sit Hul lige for hverandre, hvilke kunne nærmes til hinanden,
medens de drejes omkring Nodden, som er fastspændt i en
Skruestik. Siden afliler man Nodden paa Kanten imellem to
Skabeloner, Tapperne files af for Enden, Hullet til Haneskruen
indbores og forsynes med Gevinder.
Fjerene udsmedes ofte paa fri Haand af Garvestaal, dog
har man ogsaa enten paa Siden af Ambolten indsat korle Stifter,
der angive, hvor Bøjningerne skulle være, ligesom og en Op-