Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

KRUDTFABRIKATION. KUL, FORKULNING 185 en Smeltning forelobigen renses for Sand, inden Destillationen. Panden kan holde ud til omtrent 20 000 Centner Svovl. Man taber, navnligen ved Detonationer, omtrent 10—12 pCt. af Svovlets Vægt. Arsenik kan ikke bortskaffes ved Destillationen; det arsenikholdige Svovl er forkasteligt til Krudt, men meget an- vendeligt i Fyrværkeriet. Kullenes Natur er af den slörste Vigtighed; for at de kunne blive tilstrækkeligt letautændelige, maa man tilberede dem ved Forkulning af lette Substanser, som ikke smelte ved Opvarmning. De bedste Kul give reent Plantetrevlstof, f. Ex. rensede Il Orla ver, rene Klude af Bomuld eller Hör. Paa Grund af Prisen vælger man Træ, helst lette Træsorter uden Harpix. Det bedste Kul give blandt de gængse Træsorter: El, Poppel, Hykl, Piil, Lind og Kastanie, omtrent i den nævnte Orden. Alle Renselsesmaader, der gaae ud paa at skille Træet ved Safterne, forbedre Kullene; dog bruger man kun at lade det, smaathugget, i længere Tid være udsat for Regn, og det end ikke altid. Inden Forkulningen skrælles Barken og Basten bort med Baandknive, fordi de inde- holde Saft; Huller udskæres, fordi der ofte er Sand i dem; Knaster kasseres, fordi de ere haarde og fulde af Saft. Forkulningen ledes ved en regelmæssig, ikke for stærk Varme, med Udelukkelse af Luft og Omsorg for, at der ikke kommer Sand til. Mileforkulning er desaarsag forkastelig; der- imod bruges undertiden Forkulning i Gruber, almindeligere og bedre Forkulning i særegne Ovne, hvor Træet pakkes i lukkede Cylindre eller Blikkasser, som anbringes i flere Rader over hin-’ anden, tværs igjenneni Ovnen, og omspændes af Flammen fra et Ildsted nedenfor Kasserne. Luftarterne strømme ud igjeiinem Huller, der ere anbragte paa forskjellige Steder af Kasserne, saa at man igjenneiii Aabninger for Enden af Ovnen kan see, hvor Udviklingen gaaer for sig, idet de tændes af Flammen. Kasserne ere indrettede til at skifte, saa at man kan sætle andre istedetfor dem, i hvilke Forkulningen er endt. Af brune Kid kan man faae indtil 40 pCt. af Træets Vægt, af sorte omtrent 30 pCt. De aldeles afbrintede Kul ere for sværtantændelige, de brune for letautændelige; de give Krudt, som ikke modstaaer Fugtighed og altsaa er uholdbart. Man vælger derfor Kul, som ere knap sorte eller netop. Brændingen varer 6—8 Timer. Kullene styrtes i en muret Hvælving, som lukkes til, for at Kullene kunne slukkes. Kullene brækkes over og sorteres, idet