Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

KRUDTFABRIKATIOa. TÖRIUNG, POLERING. 193 meget stærkt paa del sorte, inalle Krudt, kan der næsten kun være Talen om Torring ved konstig Varme. Krudtet udbredes til den Ende paa Flager af Haardug, der stables over hinanden i en Tonestue. At vende Krudtet er vidtlöftigt og giver Støv; derfor er det bedre at sprede det saa meget tyndere, i Reglen kun —2 Linier höjt. Törreslucn bör opvarmes med varm Luft eller med Vand- dampe. Bruger man varm Luft, saa maa Ildstedet ved to eller flere Mure være adskilt fra Törresluen. Dampopvarmningen tilsteder en stöirc Bortfjernelse af Ildstedet; den bor ogsaa være saaledes indrettet, at en regelmæssig Cirkulation af den opvarmede Luft og en ligelig Opvarmning af Lokalet opnaaes. Man gjör i alle Tilfælde vel i at bruge en Ventilator til at trække den fugtige Luft bort. Jo fugtigere Krudtet er, og jo stærkere Lufttrækket, desto forsigtigere maa man være med Varmen, for at ikke Krudtet skal klumpe sig eller forvittre, hvorved Salpeteret trækker sig ud paa Overfladen af Kornene, og man faaer salpeter- fattigt Krudt og salpeterrigt Stöv. Man kan passende begynde med 30° R. og ende med 50° R.; hyppigt holder man den stadigt ved 40° R. Med Undtagelse af Temperaturforskjelligheden, som end ikke altid iagttages, er der ingen Forskjel paa Tørringen for og efter Korningen. Krudt, som er kornet paa den ældre Maade, behover efter Omstændighederne 8—24 Timer til at törres, Krudt fra de champyske Tönder et Par Dage. For at undersöge, om Krudt er tilbörligt torret, henlægges 300 Gran et Qvarteer i 40° R.; det bör da ikke tabe over | Gran i Vægt. Ved Poleringen bliver Krudtet rundt og fast, saa at det virker kraftigere, ikke Stöver og taaler bedre Fugtighed; dernæst tjener den til al give det et smukt blankt Udseende. Poleringen kan foretages i smaa Sække med 3—15 Pund Krudt i, der rulles med Haanden paa et Bord; men denne Maade er for bekostelig og langsom. Naar man nuomstunder bruger Sække, ere de forsynede med runde Træskiver for begge Ender og föres ved en vertikal Axe med udstaaende Arme rundt paa et Bord med radiale Lister, paa samme Maade som Stenene i Valsemöllerne. Poleringen foretages dog almindeligst i Tönder; disse ere snart korte, snart lange (indtil 10 Fod), 24-30 Tommer i Diameter, gjerne buede paa Midten. Arbejdet gaaer her langsomme! e, men Krudtet bliver ikke forurenet med Trevler. Polei ingen gaaer bedst i halvtør Tilstand; er det fugtigt, saa bliver det lettest 13