Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
TKCI.F A BRI RATION. HATH RI A LET.
give tilkjende, om de gaae stadigt. I Törrestuen hænger man
heist Thermomctret ved Vinduet, for at man kan iagttage det
udenfia. Ingen faaer Tilladelse til at komme ind i Mollerne
med Som under Saalerne.
4. Teglfabrikationen.
a. Materialet.
Leret, hvoraf Muursteen og Tagsleen dannes, findes lejret
i Lag, der, selv paa det samme Terrain, kunne have meget for-
skjellig Beskaffenhed i større og mindre Dybder. Delte beroer
deels paa, at Lerets væsenlige Bestanddele, kiselsuur Leerjord
og udskilt Kiselsyre i forskjellige OplOselighedstilstande, ikke
overalt forekomme i samme Mængdeforhold, deels og fortrins-
viis paa Indblandinger af finere eller grovere Sand, Kiselstene,
Glimmer, Svovljern (enten som störrc Stene af Svovlkiis, eller
i fiinfordeelt Tilstand, saa at Leret farves blaat derved), Jern-
tveiltehydrat eller Okker, som farver Leret guult, Kalk i større
eller mindre Dele, empyreumatiske Stoffer osv. Leret bör helst
indeholde megen udskilt Kiselsyre; lidt temmelig flint Sand
(især naar der mangler Kiselsyre), dog ikke over || af Massen;
noget Kalk eller Jern eller begge Dele, fordi Sammensintringen
lettes derved, dog ikke for meget; slet ingen större Steen, aller-
mindst af Kalk eller Svovlkiis, der foranledige, at Teglstenene
sprænges ved Fugtighed. Leer, som er tilstrækkeligt letsmelteligt
ved Indblanding af Kalk, giver gule Muursteen; er det Jern, som
spiller denne Rolle, saa blive Stenene mörkeröde; indeholder
det baade Kaik og Jern, saa blive Stenene lysere röde, ofte
med en rosenrød Nuance.
Massen undersøges ved Stemning, ved fortyndet Syre og
ved en PrOvebrænding. Ved Stemningen udskilles Sand og Stene,
som man da nærmere kan undersöge; dog maa man paasee,
om ikke noget af Slemraegruset er godt Leer, da dette ofte er
saa stærkt sammenpresset af de overliggende Jordlag, al del ikke
uden videre lader sig opstemme i Vand. Med Syren opdager
man kulsuur Kalk i Leret eller Slemmegruset, ligesom ogsaa
store Qvantiteter Jern gjerne strax give sig tilkjende ved Farven
af den klare Vædske, der efter nogen Henstand findes over
Leret. Ved PrOvebrændingen ville Stene af altfor kalk- eller