Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
196 TKCI.F A BRI RATION. HATH RI A LET. give tilkjende, om de gaae stadigt. I Törrestuen hænger man heist Thermomctret ved Vinduet, for at man kan iagttage det udenfia. Ingen faaer Tilladelse til at komme ind i Mollerne med Som under Saalerne. 4. Teglfabrikationen. a. Materialet. Leret, hvoraf Muursteen og Tagsleen dannes, findes lejret i Lag, der, selv paa det samme Terrain, kunne have meget for- skjellig Beskaffenhed i større og mindre Dybder. Delte beroer deels paa, at Lerets væsenlige Bestanddele, kiselsuur Leerjord og udskilt Kiselsyre i forskjellige OplOselighedstilstande, ikke overalt forekomme i samme Mængdeforhold, deels og fortrins- viis paa Indblandinger af finere eller grovere Sand, Kiselstene, Glimmer, Svovljern (enten som störrc Stene af Svovlkiis, eller i fiinfordeelt Tilstand, saa at Leret farves blaat derved), Jern- tveiltehydrat eller Okker, som farver Leret guult, Kalk i større eller mindre Dele, empyreumatiske Stoffer osv. Leret bör helst indeholde megen udskilt Kiselsyre; lidt temmelig flint Sand (især naar der mangler Kiselsyre), dog ikke over || af Massen; noget Kalk eller Jern eller begge Dele, fordi Sammensintringen lettes derved, dog ikke for meget; slet ingen större Steen, aller- mindst af Kalk eller Svovlkiis, der foranledige, at Teglstenene sprænges ved Fugtighed. Leer, som er tilstrækkeligt letsmelteligt ved Indblanding af Kalk, giver gule Muursteen; er det Jern, som spiller denne Rolle, saa blive Stenene mörkeröde; indeholder det baade Kaik og Jern, saa blive Stenene lysere röde, ofte med en rosenrød Nuance. Massen undersøges ved Stemning, ved fortyndet Syre og ved en PrOvebrænding. Ved Stemningen udskilles Sand og Stene, som man da nærmere kan undersöge; dog maa man paasee, om ikke noget af Slemraegruset er godt Leer, da dette ofte er saa stærkt sammenpresset af de overliggende Jordlag, al del ikke uden videre lader sig opstemme i Vand. Med Syren opdager man kulsuur Kalk i Leret eller Slemmegruset, ligesom ogsaa store Qvantiteter Jern gjerne strax give sig tilkjende ved Farven af den klare Vædske, der efter nogen Henstand findes over Leret. Ved PrOvebrændingen ville Stene af altfor kalk- eller