Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
TKGI-F ABRIKATION. LERETS ASLTNIK«.
da der ikke er nok til at lade löbe bort. Det groveste Sand og
Siene blive tilbage; men da man, for at spare Tid og Arbejde,
slemmer med meget lidt Vand, kan der komme Adskilligt med,
der strax vilde synke tilbunds i en tyndere Leerslam.
Det Almindeligste er, blot at udbløde Leret med Vand og
derpaa ælte det. Udblødningen foretages i en Grav med fast-
stampet Leerbund eller med et Plankegulv. Det er af Vigtighed
at passe det reite Forhold af Vand og Leer, da Æltningen ikke
gaaer godt med for tor cn Masse, og Stenene blive mindre gode
af for vaadt Leer, ligesom man ikke uden stor Ulejlighed kan
ælte Leret om igjen, naar en saadan Fejl opdages. Æltningen
foretages grundigst med Fodderne, da man paa den Maade kan
fole Stene, som pilles bort, og uplastiske, for torre eller for
vaade Dele af Leret, der trænge til yderligere Æltning og Blanding.
Men da dette er en kostbar og langsom Maade at ælte Leret
paa, bruges den ikke let uden til kostbarere Stene og i det
meget Srnaa. Æltningen foretages ogsaa undertiden af Heste,
der træde Leret; almindeligst er det, at sprede Leret i en Cirkel
om en Pæl og lade een eller flere Heste trække en Vogn rundt
om Pælen igjennem Leret. Vognen bör have smalfælgede Hjul,
være belæsset med Stene og saaledes befæstet til den fra Pælen
udgaaende Bom, for hvilken Hestene ere spændte, at den kan
i Spiraler vexelviis nænne sig til og fjerne sig fra Pælen,
hvilket nemmest bevirkes ved at lade en Kndsk sidde paa Vognen
og langsomt vinde den ud og ind under Kjorselen. Den i Reglen
bedste Æltemaskine er afbildet i Fig. 235; den bestaaer af et
cylindrisk (eller kegleformigt), gjerne opretstaaende stærkt
Trækar a, hvori drejer sig en Axel b med udstaaende Knive c, c,
der ere vendte skraat i samme Retning, saa at man, ved at dreje
Axlen om paa den ene Led, presser Leret imod den nederste
Ende af Maskinen, hvor der er en Aabning d; jo mere denne
holdes lukket, desto tungere vil Maskinen gaae, saa at den til-
sidst kan gaae istykker, desto mindre Leer gaaer der igjennem
Maskinen, men desto bedre bliver det gjennemællet. Maskinen
er gjerne 5 Fod höj og Fod i Gjennemsnit; Knivene staae
under en Vinkel af 20—25°. Den fordrer 1—2 Hestes Kraft
til Trækning og 1—2 Arbejderes Hjælp til Pasning, foruden
dem, der behoves til Lerets Transport. Den ælter det fornödne
Leer til 2—3000 almindelige Steen i Timen. Under Æltningen
forelages tillige den fornødne Illanding med Sand, Mcclkalk,