Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

202 TEGLFA lilt IK ATHEN. TÖKR1\G, Hll.EADl.XG. efter at være aabnet een Gang for hver Steen. Krumningen udfores forskjelligt efter dens Beskaffenhed. De her almindelige, efter hollandsk Vits krummede Tagstene formes over en tilsvarende krummet Trærende, hvorpaa de lægges, medens de endnu ere blöde. Törringen af Muursteen foretages hyppigt, navnligen ved Arbejdet i det Store, i fri Luft. Man vælger en tilstrækkeligt stor Plads med Aflob for Vandet, belægger den med Sand, brugt Bark odi., for at Luften kan stryge under Stenene. Herpaa lægger man Stenene, hvis de ere strogne som Klinker, med den sandede Side opad. Naar de have faaet nogen Consistens, f. Ex. efter 24 Timers Forlob, blive de rejste paa Kant, senere samlede i smaa Hobe og omsider i lange lave Mure med en skraa Ryg foroven. Man maa være forsynet med en stor Mængde Maaller, for at dække over dem i Regnvejr, saalænge de ere meget fugtige tillige i stærkt Solskin eller Blæst. Sikkrere er det, at foretage Tørringen under Tag. Nemmest kommer man til det ved at udbrede Maattcr over Lægter eller hænge dem paa udspændte Halmtouge. Mangengang har man ordenlige, med Torrestilladser forsynede Tönehuse, der kunne aabnes og lukkes paa alle Sider, for at regulere Torringen, især naar Stenene ere maskinströgne og altsaa fra först af temmelig torre, saa de strax kunne stilles op paa Kant. Tørringen tör ikke fremskyndes altfor stærkt, da Leret derved revner. Tagsleen tørres sledse i hikkede Huse med al Forsigtighed. Undertiden blive Stenene i halvtør Tilstand beskaarne med Baandknive, eller endog under- kastede en Presning i andre mindre Former, hvorved de blive regelmæssigere og fastere, men tillige kostbarere. d. Brændingen. Muursteen brændes i de saakaldte Feltteglbrænderier uden Ovne, eller, om man vil, Ovnen bygges hvergang paany, uden Bindemiddel, af raae Stene, som med det Samme halvbrændes, saa at de ktnine bruges til indvendige Skillerum od). Denne Fremgangsmaade har det Fortrin, at man, naar der findes Leer i Nærheden af stone Byggearbejder, men intet Teglbrænderi, kan uden store Anlægsomkostninger brænde de nødvendige Steen paa Stedet og saaledes spare Transportomkostningerne, der f. Ex. i Kjöbenliavn udgjöre omtrent 50 pCt. af den oprindelige Priis paa Flensborgersteen, som dog tilføres søværts. En saadan