Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

20 STÖB.XIXG, paa deres Smelteliglied, Tyndflvdeiihed og deres Forhold under Størkningen. Under Afkølingen maa mærkes 3 Momenter: Sammentrækningen für Størkningen bevirker en Synkning, som kan erstattes ved Efterfylduing. Finder der under Størkningen en betydelig Sammentrækning Sted, saa bliver Støbegodset rund- kanfct og unöjagtigt; finder der i det Øjeblik ingen Sammen- trækning Sted, saa beholder Støbegodset alle de line Conlourer, og finder der endog en Udvidelse Sted, saa presses Metallet ind i de mindste Fordybninger, helst naar det tillige befinder sig i grödagtig Tilstand. Sammentrækningen efter Størkningen har ingen Indflydelse paa Skarpheden; den bevirker kun en Forringelse i Dimensionerne, der staacr i Forhold til Størkningstemperaturen og Metallets Sammentrækning pr. Grad (i Reglen störst ved Jet- smeltelige Metaller) og beJobcr sig omtrent til 5 pCl. ved Tin, 1 pCt. ved Stöbejern og Bly, pCt. ved Zink, Messing og Klokkemelal. De bedst støbelige Metaller ere graat Stöbejern, Skrifltöj, letsmeltelig Legering af Tin, Bly og Vismut. Legeringer, især de ikke chemiske, ere bedre at stöbe, end de rene Me- taller. Svindet modarbejdes ved at udfore Modellen eller Formen efter en Svindmaalestok, som til Jern er 1 pCt. eller | Tomme paa en Alen større end den sande. Metallet skal udstöbes ved en passende Temperatur, for al være tilstrækkeligt tyndflydende, og for at kunne naae de fjerneste Dele af 1 ormen, uden dog at skade denne eller synke for meget; hvor der finder Tab Sted ved Iltning, er dette ogsaa störst ved det for stærkt ophedede Metal. En ueensformig Afkøling kan endvidere bevirke Bristiiing ved store Stykker af rödskjöre Me- taller, f. Ex. Messing, dier Kastning ved Broncc og Stöbejern, som faae en mindre Vægtfylde ved en pludselig Afkøling. Former ere forlorne eller blivende og i begge Tilfælde skulle de være solide, for at udholde respektive een eller saa mange Støbninger som muligt. En Fonn skal være skarp. Den skal slippe Metallet godt og derfor paa Overfladen være unielalli.sk og usmcltelig, hvorfor den ofle faacr cl Overtræk af Bolus, Kul, Sod, Ilte. Formen maa være saaledes dcelt, at den kan slippe Modellen eller Støbegodset — eftersom Formen er forloren eller blivende. Der maa være Udgang for Luften igjennem Dele- fladerne, Massen selv eller særegne Vindpiber. De blivende Former, der især bruges til letsnieltelige Metaller, dannes af Stöbejern, Messing, Sandsteen, Fedtsteen, Skifer, Bly. Forlorne