Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STÖHN IXG AF JERX. 25
coniske Spindel ud paalangs. Morterer formes vertikalt over
en opinuret Model.
Undertiden bruger man dog ogsaa Stöbejern til blivende
Former for Jernslobning. Det er til Sager, som skulle, eller
ialfald kunne være haarde og ikke behove stor Styrke eller Glat-
hed. Man har saaledes stöbt Kanonkugler i todeelte .Jernformer,
men de skade Sjælen i Kanonen ved deres Haardhed. Nu stöber
man ikke let Andet i saadanne Former end Kjeder til Indfatning
af Grave odi. og Valser til at give flint Jernblik den sidste Be-
handling; derimod indlægges undertiden en Jernplade i en Sand-
form, for at gjöre Støbegodset haardt paa et enkelt Sted, f. Ex.
Banen paa en Ambolt, Pokskoen til en Stamper, Hjulkrandsen
til Jernbanevogne. Stöbejern, som bruges til Form, maa be-
slryges med Tran, Könrög, flint Leer odi., torves og ophedes
med glodendc Slakker eller Kulild. Ogsaa til StObning i Jern-
former bruges graat Jern for den skarpere Støbnings og den
større Sejlieds Skyld.
Smeltningen af Jernet skeer i meget forskjellige Ovne:
Meget hyppigt stöbes især grovt Støbegods umiddelbart fra
Jlöj ovnen (see Fig. 8, hvor a er Gichten, b Kulsækken, c Rasten,
a, b og c tilsammen Schachten, d Jernkassen og e Damstenen)«
Denne Stöbning er den billigste; men man kjender ikke altid
Jernet forud, og det bliver let mindre stærkt, fordi det er
mindre reent, og gjerne altfor kulstofrigt. Af sidstnævnte Grund
“fodres” Ovnen ofte ved at indblæse Jernsteen igjennem Forin-
hullerne. Naar kun een Højovn stikkes an ad Gangen, kan man
stöbe Stykker paa 12—50 Lit. Smaa og middelstore Former fyldes
med leerbestrogne Jcrnoser; Jernel hentes bag Damstenen, og
Blakkerne skydes jevnligen tilside. Hertillands og vel overalt
skeer Omsmeltningen af Raajeinel gjerne i en Cupolovn, en
Schaclilovn, der sædvanligviis er lige op og ned, 12—15 Fod
boj, 1<|—3 Fod i Lysning, indvendig cylindrisk, udvendig ofte
fiirkantet og beklædt med Jeniplader. Forneden er der et Tap-
hul, hojere oppe sædvanligst 2 Formhuller ligeoverfor hinanden
eller lidt paaskraae, ofte ogsaa 3—4 over hinanden, for at man
kan samle mere smeltet Jern i Ovnen. Taphullet, og til sine
Tider de nederste Eornihiiller, hikkes med en Leerprop. Den
tager 250—500 Kubikfod Vind i Minutten og forbruger omtrent
50 Ti Coaks eller 75 Tt Trækul til 100 Tt Raajern, som giver
92—95 tT Støbegods. Daglig kan man smelte 50—80 Centner.