Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
STÖHN IXG AF JERX. 25 coniske Spindel ud paalangs. Morterer formes vertikalt over en opinuret Model. Undertiden bruger man dog ogsaa Stöbejern til blivende Former for Jernslobning. Det er til Sager, som skulle, eller ialfald kunne være haarde og ikke behove stor Styrke eller Glat- hed. Man har saaledes stöbt Kanonkugler i todeelte .Jernformer, men de skade Sjælen i Kanonen ved deres Haardhed. Nu stöber man ikke let Andet i saadanne Former end Kjeder til Indfatning af Grave odi. og Valser til at give flint Jernblik den sidste Be- handling; derimod indlægges undertiden en Jernplade i en Sand- form, for at gjöre Støbegodset haardt paa et enkelt Sted, f. Ex. Banen paa en Ambolt, Pokskoen til en Stamper, Hjulkrandsen til Jernbanevogne. Stöbejern, som bruges til Form, maa be- slryges med Tran, Könrög, flint Leer odi., torves og ophedes med glodendc Slakker eller Kulild. Ogsaa til StObning i Jern- former bruges graat Jern for den skarpere Støbnings og den større Sejlieds Skyld. Smeltningen af Jernet skeer i meget forskjellige Ovne: Meget hyppigt stöbes især grovt Støbegods umiddelbart fra Jlöj ovnen (see Fig. 8, hvor a er Gichten, b Kulsækken, c Rasten, a, b og c tilsammen Schachten, d Jernkassen og e Damstenen)« Denne Stöbning er den billigste; men man kjender ikke altid Jernet forud, og det bliver let mindre stærkt, fordi det er mindre reent, og gjerne altfor kulstofrigt. Af sidstnævnte Grund “fodres” Ovnen ofte ved at indblæse Jernsteen igjennem Forin- hullerne. Naar kun een Højovn stikkes an ad Gangen, kan man stöbe Stykker paa 12—50 Lit. Smaa og middelstore Former fyldes med leerbestrogne Jcrnoser; Jernel hentes bag Damstenen, og Blakkerne skydes jevnligen tilside. Hertillands og vel overalt skeer Omsmeltningen af Raajeinel gjerne i en Cupolovn, en Schaclilovn, der sædvanligviis er lige op og ned, 12—15 Fod boj, 1<|—3 Fod i Lysning, indvendig cylindrisk, udvendig ofte fiirkantet og beklædt med Jeniplader. Forneden er der et Tap- hul, hojere oppe sædvanligst 2 Formhuller ligeoverfor hinanden eller lidt paaskraae, ofte ogsaa 3—4 over hinanden, for at man kan samle mere smeltet Jern i Ovnen. Taphullet, og til sine Tider de nederste Eornihiiller, hikkes med en Leerprop. Den tager 250—500 Kubikfod Vind i Minutten og forbruger omtrent 50 Ti Coaks eller 75 Tt Trækul til 100 Tt Raajern, som giver 92—95 tT Støbegods. Daglig kan man smelte 50—80 Centner.