Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

28 STÖlJ.Xi.XG AF BROACH. (Armatur); f) deri indslöbes en Kjarne af Gibs med > Te"l- steensmeel, for at gjOre den ildfast; Kjærnen fatter den Xe Krog af liver Jeintiaad, medens Voxel fatter den anden; g) Gibs- fonnen, der temmelig let slipper Voxel, tages af, og Voxel bluer siddende; h) Voxmodellen pousseres efter; i) der til- sættes en Mængde Iinlgusrende- og Vindpibemodeller af Vox; k) det inderste af Mumlen (Formen) dannes af Formkil (flint Leer, Teglsteensmeel og Liimvand) ■ I) deiudenom et La« al- mindelig Fonnleer; in) yderst en Muur af raae Leersteen, styrket ved Jernskinner; n) Voxel udsmeltes ved en svag Ild o- op- samles; o) Formen brændes ved stærkere Ild; p) Dam-nuben stampes fast med Jord; q) Figuren stObes; r) Manllcn” bort- tages; s) figuren lages op af Damgruben; l) Noget af Kjærnen bortlages igennem de i Voxmodellen gjorte Huller; u) disse Hul er lukkes ved fasiloddede Metalstykker, Tapperne fra Indgus- I ender og Vmäpiber afsaves, og del Hele efterarbejdes. Der gives flere noget nemmere Maader, f. Ex. Kjærnen stObes i Gibs- fonuen, af kjærnen bortlages en passende Tykkelse og derefter stiibes Voxmodellen imellem den og Gibsformen; eller de enkelte Stykker støbes særskilt og samles siden ved Lodning osv Smaa Busier odi. kunne siobes af Vox i Gibs med Styrtning, slol)es fulde af Kjærnemasse, forsynes med MRUS 0Sv. og iudfonnes i Sand eller Leer, hvorefter Voxet udsmeltes. Broncen smeltes i Rever beer ovne. Tidligere brugte man altid store Ovne med rund Heei d, som toge 5-600 Centner; nu foretrækker man, for det ringere Metallabs Skyld, at bruge et tilstrækkeligt Antal mindre, paa 150—200 Centner (Fig. 13), Ling.tglige og omtrent som dem til Jernsmeltning, dog med et Kaminer a over Ovnen for at samle del Metalilte, som rives med. Mau vælger helst gammelt Bronce, som bedönimes ved Brudet eller en Analyse; det holdes tyndflydende og omrOres med en fiisk I ræstang, der virker reducerende og hjælper til at blande ved Oplægningen af Fugtigheden. Der er mange Regler at iagttage, dog er man ikke sikker paa at undgaae en Udskilning (see Side 19), som, mærkeligt nok, især risqueres paa de tyn* (leste Steder — i Kanonerne paa Druehalsen, Tapperne o- Delfinerne. Da tinrige Bronccr er tungere end tinfattige, er der meest Tin imod Formens Bund, mindst i Dödhovedet. Det yderste Lag har den rigtige Gehalt, fordi det størkner, for det aaer udskilt sig; midt i Metaltykkelsen og henimod Sjælen er