Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
DREJESTOLE, BOER. 53 Rehe fmaskinen, som paa en Plade tegner tæt ved Siden af hin- anden alle de Linier, man faaer ved at lægge parallelle Snit over et Basrelief (f. Ex. en Medaillon); et Aftryk af en saadan Plade giver en temmelig tro schatteret Copi af Basreliefe!. Drejestole kaldes de ganske smaa Drejebænke, som Uhr- niagerne betjene sig af, og som fores ved Hjælp af en Bue af Staal eller Fiskebeen med en Snor eller et Hestchaar, som kastes om en lille Rulle. Naar Stykket indspændes imellem faste Spidser, °g Rullen anbringes paa det, kaldes den Tappendrejestol; er (ler en Spindel med Rulle paa og en Patron til Befæstelse af Stykket, saa kaldes den en Dokkedrejestol. Drejestolen har öHet Fodstykke; men Prismet, paa hvilket Dokkerne og For- sætteren ere anbragte, indspændes i en Skruestik. ti. Bori ng tjaaer ud paa at danne runde Huller i Metal ved Omdrejning af et Boer, som med derpaa anbragte Egge bortlager Spaaner af Metallet. Borespidsen, som, med Undtagelse af de allermindste i»oei‘, er til at skifte, har alniiiideligviis den i Fig. 48 A viiste Fonn, dog bruger man ogsaa mange andre (B). Sma^tfoer 'ii ke under et ringe Tryk med en stor Hurtighed, store mnvendt under et større Tryk med en langsom Bevægelse. Stöbejern bores tort, ellers bruges gjerne Olie, eller i det Store Vand, for at kule og for at forhindre Fastklæbning af Spaanerne. Blandt de mange forskjellige Slags Boer mærkes som de 'igligste: a) Rulleboret (Fig. 49), som föres med Bue, 'lerfor har en Rulle og bagtil ender sig i en Kegle til Styring. Smaa Stykker, i hvilke der skal bores meget smaa Huller, trykkes oied lingrene imod Boret, som stoller sig i et lille tragtformigt Hul paa en Skruestik odl. Til storre Huller bruger man meest el Borebræt for Brystet, hvorpaa en Plade med större og mindre huller til at trykke med; ogsaa kan Boret være indesluttet i et 81ags Dokke, der enten fores i Haanden eller er befæstet paa ærkbordet. b) Svinget (a Fig. 50) er en Krumtap, der fores Ule(* Haanden; sjeldent trykkes Boret med Brystet (Brystsving); almindeligst bruges Trykket af en Skrue b, der ender sig i en hærdet Spids. Da denne Skrue maa have en foranderlig, men 1 ethvert Tilfælde bestemt Stilling, forsyner man sig med en Roresldltng, af hvilke Figg. 50—52 vise de tre hyppigste For- mer: Fig. 50 stilles, naar den skal bruges, op paa et Bord;