Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDBORING.
57
Overflade; den drejes gjerne rundt med et Sving. Man liar og-
saa Boer til Forsænkning med en Cylinder, som passer i Hullet,
og lo lodret udstaaende Egge.
e. Udboring.
Hensigten med en Udboring er enten at glatte, eller at for-
større et allerede dannet Hul, eller begge Dele. De senere Bo-
ringer ved Kanonerne vare altsaa igniiiden Udboringer, men ikke
videre forskjellige fra en Boring i strengere Forstand. 1 Reglen
betjener man sig dog dertil af særegne Redskaber.
Mindre Huller, indtil et Par Tommers Diameter, udbores
med Rivaler, afkortede Kegler eller Pyramider, hyppigst med
en regulair Femkant til Basis, men ogsaa med de ovrige i Fig.
59 viistc Former og endnu flere. Idethele er det en Regel, at
Nøjagtigheden vinder ved et stort Antal Berøringspunkter, og at
den taber ved altfor skarpe og derfor stærkt angribende Egge.
Store Rivaler gjöres undertiden fiirkantede med Træ kilet ind
i Siderne (Fig. 60), for at forhindre en for stærk Angribning.
Smaa Rivaler sidde med en Angel i et rundt Skaft, större be-
væges i Reglen paa en fiirkanlet Tap med et Vindejern (Fig. 61).
Til Udboringen af Cylindre med en ringe Diameter kan
man betjene sig af Borestillingen Fig. 51, naar den liar en lang
Skrue. Cylindren opstilles lodret under den, og en tyk Bore-
spindel med to udstaaende Skær (Fig. 62) fores igjennem den
og styres forsi nederst, siden foroven ved en rund Træbrikke
med et IInl i. Saadamie Udboringer kunne ogsaa foretages med
Boremaskiner, som den i Fig. 53 afbildede. Til store Cylindre
betjener man sig af egne Udboremaskiner (Cylinderboremaskiner),
af hvilke der haves baade horizontale og vertikale. I dem sidder
der paa en for begge Ender understottet Borespindel el skive-
formigt Borehoved (Fig. G3) med \—8 Skær jevnt fordeelle
paa Omkredsen. Skærene kunne efterhaanden rykkes ud til
de successive Boringer. Under Udboringen faaer Borehovedet,
foruden den omdrejende Bevægelse, tillige en fremskridende, idet
det enten (ved nogle af de horizontale Udboremaskiner) tillige-
med Borespindelen forskydes paalangs, eller glider langs lienad
denne. Længdebevægelsen opnaaes i forste Tilfælde, paa samme
Maade som ved den Fig. 54 afbildede Kanonboremaskine, ved
al give en i Borespindelens Forlængelse anbragt Skrue a (Fig. 64)
en omdrejende Bevægelse og cn derpaa anbragt Möttrik b en