Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

— SAMMKNSKRURiVkXG, SVEJSNING. 69 Gængerne maae ikke være for faa, da man af Modstanden kan forledes til at troe, at der er skruet godt til; ikke for fine, da de ikke taale Slid, heller ikke for grove, da de blive for stejle og have mindre Friktion og derfor let gaae lös af sig selv. Da man ikke let faaer flere Skruer og Möttriker fuldkomment eens, bor de ikke omskiftes, men mærkes, f. Ex. med smaa Punkter. c. Svejsning, Sammensmeltning. Svejsning er en Forening i Sinterlieden ved Slag eller Tryk; den kan ikke foretages ved Metaller, som blive spröde inden Smeltningen, selv om de sintre; heller ikke ved dem, som kun have et ringe Spillerum imellem Sinterhedens Græudser. De tungsmelteligste Metaller svejses bedst (Smedejern, Staal, Platina, Nikkel), ved andre behoves den ikke heller. Nikkelet forarbejdes ikke ublandet. Platina kan yderst vanskeligt svejses i conipakt Tilstand, da Heden skal være saa stærk, Ledeevnen er stor, og Dimensionerne gjerne smaa; man indskrænker sig derfor næsten til at samle Plalinsvainp ved Sintring og Svejsning og lodder forresten med Guld, hvor det lader sig gjöre. Svejsningen af Smedejern og Staal, hver for sig og især indbyrdes, spiller derimod en saare vigtig Rolle. Side 6, 8 og 11 er det Fornødne meddeelt om Forholdet imellem Jernets og de forskjellige Staalsorters Svejsning. Ophedningen, især af Staal, bör skee saa raskt og med saa lidt Tilgang af Luft til Stykket, som muligt. GlOdskallen, som vilde forhindre en me- tallisk Forening, bortskaffes ved at gjöre den flydende, saa den kan drives ud som en Skikke; man kaster derfor Sand paa Jernet. Til Staal, især Stobestaal, som ikke taaler saa stærk en Hede, bör man hellere bruge Glaspulver eller en Blanding af Boraxpulver med Sand eller Teglsteensmeel. Ved Forstaaling af Jern, som bruges meget, deels for Besparelsen af Slaal, deels for at kunne forene Haardhed paa sine Steder med en stor Sej- hed paa andre Sieder (f. Ex. i en Angel), maa man vogle sig for at forbrænde Staalet; hvor dette ikke bliver ganske inde- sluttet og saaledes beskyttet af Jern, ophedes det desaarsag for sig til en lavere Temperatur. Under Svejsningen strækkes især •Jernet stærkt, naar Tykkelsen ikke er meget betydelig; delte maa man forud tage Hensyn til. Ligeledes maa man forud nogen- lunde tilpasse Stykkerne, for at ikke de forsle Hammerslag