Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
—
SAMMKNSKRURiVkXG, SVEJSNING. 69
Gængerne maae ikke være for faa, da man af Modstanden kan
forledes til at troe, at der er skruet godt til; ikke for fine, da de
ikke taale Slid, heller ikke for grove, da de blive for stejle og
have mindre Friktion og derfor let gaae lös af sig selv. Da
man ikke let faaer flere Skruer og Möttriker fuldkomment eens,
bor de ikke omskiftes, men mærkes, f. Ex. med smaa Punkter.
c. Svejsning, Sammensmeltning.
Svejsning er en Forening i Sinterlieden ved Slag eller Tryk;
den kan ikke foretages ved Metaller, som blive spröde inden
Smeltningen, selv om de sintre; heller ikke ved dem, som
kun have et ringe Spillerum imellem Sinterhedens Græudser.
De tungsmelteligste Metaller svejses bedst (Smedejern, Staal,
Platina, Nikkel), ved andre behoves den ikke heller. Nikkelet
forarbejdes ikke ublandet. Platina kan yderst vanskeligt svejses
i conipakt Tilstand, da Heden skal være saa stærk, Ledeevnen
er stor, og Dimensionerne gjerne smaa; man indskrænker sig
derfor næsten til at samle Plalinsvainp ved Sintring og Svejsning
og lodder forresten med Guld, hvor det lader sig gjöre.
Svejsningen af Smedejern og Staal, hver for sig og især
indbyrdes, spiller derimod en saare vigtig Rolle. Side 6, 8 og
11 er det Fornødne meddeelt om Forholdet imellem Jernets og
de forskjellige Staalsorters Svejsning. Ophedningen, især af
Staal, bör skee saa raskt og med saa lidt Tilgang af Luft til
Stykket, som muligt. GlOdskallen, som vilde forhindre en me-
tallisk Forening, bortskaffes ved at gjöre den flydende, saa den
kan drives ud som en Skikke; man kaster derfor Sand paa
Jernet. Til Staal, især Stobestaal, som ikke taaler saa stærk en
Hede, bör man hellere bruge Glaspulver eller en Blanding af
Boraxpulver med Sand eller Teglsteensmeel. Ved Forstaaling
af Jern, som bruges meget, deels for Besparelsen af Slaal, deels
for at kunne forene Haardhed paa sine Steder med en stor Sej-
hed paa andre Sieder (f. Ex. i en Angel), maa man vogle sig
for at forbrænde Staalet; hvor dette ikke bliver ganske inde-
sluttet og saaledes beskyttet af Jern, ophedes det desaarsag for
sig til en lavere Temperatur. Under Svejsningen strækkes især
•Jernet stærkt, naar Tykkelsen ikke er meget betydelig; delte
maa man forud tage Hensyn til. Ligeledes maa man forud nogen-
lunde tilpasse Stykkerne, for at ikke de forsle Hammerslag