Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

B. Behandling* af andre mineralske Ijeg’emer. 1. Jordboring, Bjergbygning. Jordskorpen deles i Formationer eller Dannelser af for- skjellig relativ Alder; disse Formationer grupperes alter i Hoved- afdelinger: Urbjerg (primaire Dannelser) uden Forsteninger, oftest uden Lag, disse ialfald stærkt hæklende; Overgangsbjerg med Spor af Forsteninger og stærkt hældende Lag; Fiolsbjerg (secundaire Dannelser), en Række af forskjellige Udviklinger fra den ældste og bedste Steenkulformation indtil Kridtet, med Forsteninger af Dyr og Planter, dog kun meget sjcldent af Patte- dyr; tertiaire Dannelser, som ere yngre end Kridtet og fore Forsteninger af Pattedyr og nulevende lavere Dyr; Diluvium, ogsaa kaldet de qvaternaire eller Syndfloddannelser, og Alluvium eller vor Tids Dannelser. Igjennem alle disse Formationer gaae de pluloniske og metamorfiske Dannelser. Sleerikul söges næsten blot i den ældste Flutsdannelse; Erlser soges nieest i Urbjerg Overgangsbjerg og den ældste FlOtsdannelse; Kalk, Gibs og Steensalt findes i forskjellige Dannelser. Bjergmasserne danne ofte Lag (Schichter), hvis Fald og Strygning bemærkes; endvidere maa mærkes, som fortrinsviis ertsförende, Gange, Revner, især tværs over Lagene, senere ud- fyldte med en opstemmet, oplost eller smeltet Masse. Korle Gange kaldes Stokke (staaende eller liggende). Forgreninger af Gange, som kunne krydse Hovedgangen, kaldes Aarer eller Gangtiiimmer. Erlser findes ofte som Nyrer eller indsprængte Masser i Gangmassen (das taube Gestein). Ved Anlæget af en Bjergbygning tager man ikke blot geo- gnosliske Erfaringer, men tillige praktiske Kjendetegn, ofte af overtroisk Art, til Hjælp, men da Erfaringerne gjerne ere nega- tive og usikkre, anstiller man forst Forsög med Nedgravninger, Inddrivning af ForsÖgsbygninger eller Jordboring, efter Om- stændighederne.