Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

84 njERGBYGNIXG. til at kaste det Løsnede paa en Hjulbor med; b) med Krudt, helst grovkornet og svovlrigt. Der bores et Hul med et kort Mejsel- eller Kronboer; om fornødent fores det med Leer. Led- ningen indesluttes med en “Besætning” af tört Sand, vaadt Sand eller SteenHiser. En Römnaal holder Aabningen til Fængkrudtet. Man bruger Borehuller fra 2 til 50 Tommers Dybde, men stedse skraat ind i Stenen; ofte ledes Afsprængningen tillige ved Furer med Spidshammeren. Ladningen beregnes nöje, da den ikke bör være stærkere end netop nødvendigt. I de engelske Miner lades der med n3 Lod Krudt, naar den korteste Afstand udad er n Fod, og denne Regel er med Held fulgt indtil en uhyre Maalestok. c) Ild bruges kun til de allerhaardeste og sejeste Mineralier, for at gjöre dem lettere at sonderbryde. Naar man uden Beregning eller Overlæg tager Mineraliet, som det forst frenibyder sig, kaldes det Plynderbygning; langt fordelagtigere er i Reglen cn konstmæssig Af bygning. De Aabninger, man gjor i Bjerget, kaldes Schachter, naar de ere ganske eller næsten vertikale; de ere oftest rechtangulaire, f. Ex. 3 og 7»} Fod; de murede Schachter ere ogsaa runde eller ovale; deres Ender kaldes Mundingen og Dybden. Munder Schachten sig ikke ud i “Dagen”, saa kaldes det en Sænkning. De ganske eller næsten horizontale Aabninger kaldes Stoller eller Dag- strækker, naar de munde sig ud i Dagen, i modsat Fald Strækker eller Forbindelsesstoller. Foruden Forsögsbygning, der alt er omtalt som et Middel til at bedömme, om en virkelig Bjergbygning bor anlægges eller fortsættes etstedshen, har man endnu Ujælpebygning og Af- bygning. Ujælpebygning gaaer ud paa at opnaae adskillige for den egenlige Afbygning nødvendige Betingelser, men ofte gaaer Hjælpebygningen igjennem gode Bjergarter og tjener da tillige til Afbygning. Naar der er tiere Schächter, gjöres der gjerne Forskjel paa Hovedschachten og Bischachterne. Ligeledes kaldes den dybeste Stolle, som bortforer Vandet fra et hedt Distrikts Vandallöbsstoller (Wasserlosungsstollen), Hovedstollen; det er gjerne tillige den forste Stolle, kaldes da Arvestolle og giver en vis Rettighed til Bjergbygning i Distriktet (Erbstollenreclil) Naar man har hydrauliske Maskiner i Bjerget, trænger man til- lige lil Vandforsyningsstoller og til Konstschachter, hvorigjennem Vandel hæves for at kunne lobe bort. Til Fornyelse af Luften