Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
njERGBYGNIXG.
til at kaste det Løsnede paa en Hjulbor med; b) med Krudt,
helst grovkornet og svovlrigt. Der bores et Hul med et kort
Mejsel- eller Kronboer; om fornødent fores det med Leer. Led-
ningen indesluttes med en “Besætning” af tört Sand, vaadt Sand
eller SteenHiser. En Römnaal holder Aabningen til Fængkrudtet.
Man bruger Borehuller fra 2 til 50 Tommers Dybde, men stedse
skraat ind i Stenen; ofte ledes Afsprængningen tillige ved Furer
med Spidshammeren. Ladningen beregnes nöje, da den ikke
bör være stærkere end netop nødvendigt. I de engelske Miner
lades der med n3 Lod Krudt, naar den korteste Afstand udad
er n Fod, og denne Regel er med Held fulgt indtil en uhyre
Maalestok. c) Ild bruges kun til de allerhaardeste og sejeste
Mineralier, for at gjöre dem lettere at sonderbryde.
Naar man uden Beregning eller Overlæg tager Mineraliet,
som det forst frenibyder sig, kaldes det Plynderbygning; langt
fordelagtigere er i Reglen cn konstmæssig Af bygning. De
Aabninger, man gjor i Bjerget, kaldes Schachter, naar de ere
ganske eller næsten vertikale; de ere oftest rechtangulaire, f. Ex.
3 og 7»} Fod; de murede Schachter ere ogsaa runde eller ovale;
deres Ender kaldes Mundingen og Dybden. Munder Schachten
sig ikke ud i “Dagen”, saa kaldes det en Sænkning. De ganske
eller næsten horizontale Aabninger kaldes Stoller eller Dag-
strækker, naar de munde sig ud i Dagen, i modsat Fald Strækker
eller Forbindelsesstoller.
Foruden Forsögsbygning, der alt er omtalt som et Middel
til at bedömme, om en virkelig Bjergbygning bor anlægges eller
fortsættes etstedshen, har man endnu Ujælpebygning og Af-
bygning.
Ujælpebygning gaaer ud paa at opnaae adskillige for den
egenlige Afbygning nødvendige Betingelser, men ofte gaaer
Hjælpebygningen igjennem gode Bjergarter og tjener da tillige
til Afbygning. Naar der er tiere Schächter, gjöres der gjerne
Forskjel paa Hovedschachten og Bischachterne. Ligeledes kaldes
den dybeste Stolle, som bortforer Vandet fra et hedt Distrikts
Vandallöbsstoller (Wasserlosungsstollen), Hovedstollen; det er
gjerne tillige den forste Stolle, kaldes da Arvestolle og giver
en vis Rettighed til Bjergbygning i Distriktet (Erbstollenreclil)
Naar man har hydrauliske Maskiner i Bjerget, trænger man til-
lige lil Vandforsyningsstoller og til Konstschachter, hvorigjennem
Vandel hæves for at kunne lobe bort. Til Fornyelse af Luften