Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

102 Konstakademiets Opgave at Uddanne JndUstriens Ledere; hvor vel- gjsrende og frngtbringende en Indflydelse, Akademiet end havde havt paa Industrien, ansaa han det dog for heldigt, at Akademiet nu var omdannet til at være en rem Uddannelsesanstalt for Konstnere; thi ved Siden af de mange dygtige Industrielle, det havde frembragt, havde det frembragt endeel middelmaadige Konstnere, der, som Hr. Schwartz havde yttret, ved en anden Uddannelse kunde være blevne dygtige Haandværkere. Hvor Tilgangen til Industrien i Fremtiden vilde komme fra, kunde Forsamlingen ingen Indflydelse have paa; det kom fremfor Alt an paa, at den personlige Dygtighed kom til Anvendelse der, hvor den kunde Udfolde sig i hoieste Grad. Med Hr. Schwartz erkjendte han Vigtigheden af, at der omkring i Kjobstæderne var de fornødne Lcrrekræfter tilstede, som vare i Be- siddelse af saadanne Fagkundskaber, at de med Nytte kunde arbeide i Industriens Tjeneste. Som Forholdene nu ere, tabte de unge Mennesker ofte Lysten til at arbeide sig videre frem, forbi de mang- lede Forkundskaber og det var dem for svært at begynde der, hvor de egentlig skulde. Voxdugsfabrikant Meyer takkede ligeledes Hr. Schwartz for hans Fremstilling. I det tekniske Institut kom vistnok alt det In- struktive til sin fulde Ret, og der kunde maaflee endog med Grund klages over, at Lærlingene bleve i de faa Aftentimer, de havde til Raadighed til deres Uddannelse, overlæssede med elementære Kund- skaber, saa de slovedes og tabte Lysten til at fortsætte. Ved Uddan- nelsen af Konstnere var der ogsaa stiftet megen Nytte for Haand- værkerne, idet mange unge Mennesker havde havt Lejlighed til paa den Maade at Uddanne sig uden at det fordredes, at de skulde være i Besiddelse af de elementære KUndskaber, som Mange senere havde Lejlighed til at skaffe sig. Hvad vi maaflee manglede, var et til- strækkeligt Antal dygtige Lærere i de dekorative Fag, hvorpaa der i de Lande, hvor Industrien var mere udviklet, lagdes stor Vægt, for at den JndUstrielle skulde kunne gjennem Tegning Udtrykke sin Mening. Christoffersen havde ikke ført nogen Anke over Konstakade- miets Indretning, men havde fun meent, at hvis der ved de be- staaende Anstalter til Uddannelse af Ledere for JndUstrien — navnlig Kunstakademiet, som Uddannede Arkitekter, og hvor Formen var Hovedsagen, og den polytekniske Læreanstalt, hvor Maskinlcere og Mathematik var Hovedsagen — var Noget at forandre, for at de