Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
103 kunde folge med Tiden, var det vigtigt at faae det gjort. Den elementære Underviisning paahvilede jo navnlig Kommunerne, og da Skoleunderviisningen i det Hele var i god Fremgang, var det ikke saa vigtigt for de Jndustridrivende at faae den reformeret som at drøfte, hvorledes den hoiere Underviisning for Industriens Ledere kunde fremmes. Redakteur Sternberg troede, at det fremgik af Ordførerens vistnok fuldstændige og nyttige Fremstilling, at vor tekniste Underviis- ning stod for de ikke mekanifle Fags Vedkommende paa et ganske godt Standpunkt og i et nogenlunde passende Forhold til de Kræfter, som her i Landet vare tilstede dertil, dog var det en Selvfølge, at denne Underviisning med Tiden kunde udvikles endnu mere, og at der kunde arbejdes hen til, at tekniske Skoler opstod paa Steder, hvor der nu ingen var. Derimod var Situationen langt mindre gunstig for de mekaniske Fags Vedkommende. Taleren havde idet- mindste den Opfattelse, at der paa dette Gebet var et stort Hul i vor teknifle Underviisning, og vilde man gjore Noget for at udvikle ben tekniste Underviisning, maatte man ganfle særligt henvende sin Opmærksomhed paa de mekanifle Fag. Hr. Schwartz havde — og det vist ikke med Urette — kaldt det teknifle Institut Central- punktet for vor tekniske Underviisning, men det maatte dog siges, at med Hensyn til de mekanifle Fag, hvor bog det teknifle Institut stulde gjore en heel Deel, gjorde det saare Lidet; det havde Lærk- steder, men de Fleste vilde vistnok erkjende, at disse kun havde en meget ringe Betydning. Paa denne Deel as Underviisuingen burde det teknifle Institut lægge langt større Vægt, og kunde det tillige gjore denne Underviisning mere populær, stille Værkstederne saaledes, at Haandvcrrkerne kunde saa at sige lobe ind og ud as dem, vilde de 'faae langt ftørre Betydning. Dernæst var der den øjensynlige Mangel ved det tekniste Institut, at der aldrig var Tale om egent- lige populære Forelæsninger i den antydede Retning. Overhovedet stode vi her i Landet overordentlig langt tilbage i Henseende til rig- tigt populære Foredrag over de mekaniske Fag. Den polytekniske Læreanstalt var vel efter vore Forhold den Institution, som var nærmest til at levere disse, men dens Forelæsninger vare, som be- kjendt, alt Andet end populære. Foredragene der vare ikke af en saadan Beskaffenhed, at den simple og jevne Haandvcerker tænkte paa at gaae derhen for at hore Foredrag, som han kunde have rigtig praktisk og haandgribelig Nytte af.