Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
104 Tilly havde en anden Opfattelse end Hr. Steenberg af den Maade, hvorpaa den Jndustridrivende stalde føge sin praktiske Ud- dannelse. - Det vilde jo være særdeles ønskeligt, om Alle, der søgte industriel Virksomhed som Livsopgave, htnbe medbringe saamange Skolekundskaber, som kunde og burde meddeles i de almindelige Realskoler, at de omtrent havde de Kundskaber, som fordredes til den indskrænkede Prælimincrrexameu, for at de senere selv paa dette GvUndlag kunde erhverve sig de Kundflaber i det specielle Fag, som vare fornødne, for at deres praftiffe Kundflaber kunde komme til rette Anvendelse. Men den praktiske Uddannelse burde ikke soges i noget Instituts Værksteder, og det var derfor temmelig ligegyldigt, hvorledes saadanne Værksteder ere indrettede. Taleren troede idet- mindste ikke, at de, som føgte deres Uddannelse i saadanne Værk- steder, de som „gik ind og vd" af dem, vilde nogensinde blive dygtige og praktiske, hvorledes end disse Værksteder vare indrettede, naar de ikke føgte praktisk at Uddanne sig andetsteds. Det gjaldt om at sorge for, at de, som skulde rekrutere den industrielle Stand, medbragte saamange Kundskaber som muligt, naar de gik ub af Skolen, og at de dernæst føgte deres praktiske Uddannelse paa Værksteder, hvor de ikke kllnde „gaae ind og ud", men hvor de vare under Tvang — som man i den Alder ikke kunde undvære — og samtidigt gjennemgik et reglementeret theoretisk stolemæssig Kursus. 10 betydningsfulde Aar vare forløbne siden forrige Jndustrimode, hvor dette Sporgsmaal sidst blev forhandlet for den industrielle Stand. Da JndUstrimodet i 1858 var samlet, var Næringsloven bleven vedtaget, og den blev modtaget med meget forskjellige Forventninger. Talerens Anskuelse var det, at skulde vi have Frihed i nogle Forhold, maatte vi have den i alle, og at alle Kræfter bedst udviklede sig under Friheden. Men for al saadun Udvikling kom der en mislig Tid, nemlig Over- gangstiden, og han havde fra mange forskjellige Sider hort Udtale, at denne Overgangstid havde medfort, at det nu var meget vanske- ligere at faae de fornodue dygtige Arbeidskræfter end tidligere, da (garnenerne, hvor betydningsløse de end vare, dog dannede et Baand. Heri laa en forøget Opfordring for den indnstrielle Stand til at virke for en fyldig, grundig og virkelig smid Uddannelse for Haand- vccrkerne. Kandidat Eigler: Der kvnde vel ikke være Tale om, at alle Børn, men knn de, som havde Lyst dertil, skulde besoge Underviis- ningen i de Fag, hvormed det var Hensigten at forøge Almnennderyiis-