Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

7 Ungdom og dens Invalider og Gamle. Men at dette ikke hidtil er fleet og navnlig ikke fleet i nogen Grad af Betydenhed, derom vidner jo endnu den Mangel paa Agtelse for sit givne Ord, som desværre saa ofte gjor sig gjaldende ligeoverfor Kunderne og som umuliggjor enhver, navnlig merkantil, Udvikling og Udvidelse af Afsætningskil- derne, — derom vidner den ringe Offerberedvillighed, der vises lige- overfor Ungdommens almindelige og tekniske Uddannelse, — derom vidner det hoist utilfredsstillende Standpunkt, hvorpaa den gamle eller invalide Arbeiders Forsorgelse hviler. Netop for at kalde tillive og nære en bedre Aand i disse Ret- ninger, for at aabne Diet for de Brost, det industrielle Samfund lider Under, for at fremme en Bexelvirkning ikke blot mellem dettes Medlemmer indbyrdes, men og mellem Videnstaben og Haandværket, mellem Theori og Praxis, ere Jndnstrimsderne begyndte i 1852 og forlangt fortsatte ved enhver ftørre Jndustriudstilling. Derfor har Komiteen eiheller troet at turde udsætte Afholdelsen af dette tredie Mode, skjondt de praktiske Resultater af de tidligere hidtil have været ringe og skjondt Deeltagelsen i dem blandt selve den industrielle Stand ikke har været stor. Thi da Reglerne for disse Moder, som nævnt, paalægge Komiteen, hver Gang en ftørre Jndustrindstilling finder Sted i Danmark, at beramme et Mode i den Stad, hvori Udstil- lingen afholdes, og da de gjentagne Tillob til Afholdelsen af en Ud- stilling i Kjobenhavn stedse have vist sig frugteslose, have vi troet at burde efterkomme Anmodningen fra denne Byes Udstillingskomitee om at afholde Modet her i Nakstov, den forste Provindsby, hvori en almindelig Udstilling for hele Landet er aabnet. Vi have ikke troet os berettigede til, efter at nu 10 Aar ligge mellem andet Mode i Odense og dette, længere af Hensyn til en kjobenhavnsk Udstilling at udflyde Modets Afholdelse til en fjern og derfor usikker Fremtid, frygtende for, at en saadan stadig Opsættelse af Moderne i deres Barndom og inden de endnu have fæstet rigtig Rod i den industrielle Stands Bevidsthed, let vilde kunne have deres fuldstændige Opgivelse tilfolge, og dertil kunde vi mindst af Alle række Haanden. Hvorvidt Kjcrrligheden til dem flal befæstes, beroer jo for en stor Deel paa den Aand, der giver sig tilkjende, og paa Beskaffenheden af de For- handlinger, her ville finde Sted. At det ikke mangler paa Emner for disse, viser vort Program, der omfatter Sporgsmaal af største Betydning for det industrielle Liv; og at det ikke i lige Grad med- tager saadanne, der berøre Agerbruget, ligger ikke i, at ni have været