Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

108 offentliggjort, faner Pnblikum ofte, hvad der ellers vilde gane i sin Grav med Opfinderen. Uden Patentet knnde han kun virke ved streng Hemmeligholdelse; nu er det anderledes; nu er han sikker paa at nyde Godt af sin Ret og behøver det ikke mere, og ofte gjores det tilmed af Lovene til Regel, at Opfindelsen bliver offent- liggjort, ved Patentets Udlob virkelig bliver Publikums Eie. Hvor vanskeligt vilde det ikke være at finde andre Former for at belønne Opfinderne? Hvilken Anledning vilde der ikke være til Vilkaarlighed i den Henseende? Men selv om man udelukkede alle ikke upartiske Hensyn, hvorledes flulde det da være muligt blot tilnærmelsesviis at komme til et forstandigt Resultat om Opfindelsens Betydning. Hvor have ikke de mest gjennemgribende industrielle Opfindelser været for» haanede og foragtede af deres Samtid? Hvis der skulde gives Penge ud til at belønne Opfinderne, vilde det ofte foles som et ligefrem Offer, men her mærkes det ikke, at Publikum efter sin Mening om Opfindelsens Betydning belønner Patenthaveren. Naar da baabe Retfærdighed og Hensigtsmæssighed taler for dette Monopol, er det da heller intet Under, at see frisindede Forfattere, Monopolers Be- kcempere, som Bastiat, Jeremias Bentham og Stuart Mill, gjøre en Undtagelse med denne Eneret og betragte som fuldkommen fornuftsmæssig denne Opfindernes Eneret, under hvilken Form den end fremtræder i den litterære Ejendomsret, Konstnernes Eneret, Ret til at bearbejde Miner for den, der finder Mineralier, samt det, vi her have med at gjøre, den industrielle Eneret, Monstre, Tegninger og Modeller. Naar vi finde Patenter hensigtsmæssige, er det let at afgjore, at vi behove en ny Lovgivning. Vi have nemlig her ingen Lovgiv- ning, kun administrativ Ordning, ingen ved Lov fastflaaet Ordning af det, der er Individernes Rettigheder. Og vor administrative Ordning er dernæst neppe heller meget fuldkommen. Vi ville see dette, naar vi nærmere Undersøge, hvad der maa kræves af en Patentlov. Det er ikke muligt at give Patent paa en Idee; man maa kræve en nærmere Udførelse; det maa være —som Arago i sin Tid fastslog i den franste Lovgivning — en industriel Opfindelse, en Ud- fort Idee, der kan betegnes med nogenlunde Bestemthed. Dette kræves hos os, ligesom man ogsaa gjor andre almindelige Jnd- skrænkninger, ikke giver Patent paa Medikamenter eller andre Recepter til Sammensætninger eller Blandinger, ikke heller paa umulige Op-