Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
112 og man anseer der disse Forretninger for at nære saa vanskelige, at man har foreslaaet, at disse Agenter stulde have en officiel Stilling ligesom Sagførerne. Der bor endvidere sørges for en fuldstændig og for Almeenheden tilgængelig Fortegnelse over Patenterne tilligemed en offentlig Samling af Beflrivelser og Modeller af Opfindelserne. Forst derved bliver der ssrget for, at Samfundet bliver bekjendt med dem, at det virkelig bliver dets Eiendom, hvad det saaledes har exproprieret, tilkjobt sig, ved at give Eneret. Jeg kan ikke flutte disse Betragtninger, Uden atter at vende til- bage til det Sporgsmaal, om Patentvæsenet i sin Heelhed er hen- sigtsmæssig; thi samtidigt med, at man har udviklet denne Institu- tion, har der reist sig Tvivl om den hele Institutions Hensigts- mæssighed. Denne Tvivl er navnlig kommen stærkt tilorde i Eng- land, hvor der i den Anledning blev nedsat en af disse Parlaments- kommissioner, som ved mundtlig Afhøring af Sagkyndige og nmndt- lige Forhandlinger faae et saa fortræffeligt Billede af den paagjcel- dende Sag. I den Kommission præsiderede Englands nuværende Udenrigsminister, Lord Stanley, og tog levende Deel i Kommis- sionens Undersøgelser. Saavel der som ved mange andre Lejligheder er det Sporgsmaal for fuld Alvor blevet opkastet, om man burde have nogen Patentlovgivning, eller om det ikke medførte saa mange Vanskeligheder at træffe de rigtige Indskrænkninger med Hensyn til Eneretten, at man helst burde folge Schweitz's Exempel, og lade al Eneret paa dette Omraade bortfalde. Det er blevet sagt, at man ellers ikke vilde faae Opfindelser, og at Opfinderne ellers ikke vilde kunne skaffe sig de nødvendige Penge til Udførelsen af deres Ideer. Paa den anden Side siges det, at Patenter gjør Opfindelserne dyre, og saaledes foreløbig gjør Publikum nogen Skade, samt at det Utvivl- somt, hvorledes man end ordner Sagen, er en stor Hindring for fortsatte Opfindelser og for den hele industrielle Udvikling. Det er endvidere forbavsende, hvilken Mængde Retstrætter der fitnne op- staae i mere indUstrielle Lande i Anledning af Patenter, og i mang- foldige Tilfælde ikke blot fordi der fremkomme virkelige Kollisioner mellem Patenthaverne, men Folk benytte sig af den nsikkre Ret, Patentet giver, til at true Patenthaverne med Processer, og mange Patenthavere maae aarlig Udrede Hundred-Tiisinder, fordi Folk, som ikke ere i Besiddelse as Patenter eller Opfindelser, føge at true dem til at give sig Penge, for at lade en Proces bortfalde. Dette er saaledes ofte Tilfældet med adskillige store Aktieselflaber, Jernbane-