Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

113 selskaber og andre. Endvidere er der den Mislighed ved Patenter, at Patenthaveren ofte seer, at han ikke har taget Patent paa noget Nyt men paa noget ZEldre, og at hans Omkostninger derved saa- ledes ere spildte. Man har flere Exempler paa, at det forst efter adskillige Aars Forlob og en Uendelighed af Retstrcrtter er blevet godtgjort, at den Opfindelse, hvorpaa der havdes Patent, er bleven gjort før af en Anden, og Patenthaveren har tabt sit Patent og dermed Hnudretusinder i Procesomkostninger. Disse Vanskeligheder have især Betydning i Lande, hvor Patentlovgivningen er mere ud- viklet, og hvor Industrien spiller en ftørre Rolle. I England, hvor der aartigt tages 2000 Patenter, og i Frankrig, hvor der tages 4000 aartigt, er Forholdet jo i det Hele i den Henseende et ganske andet end hos os, hvor der tages omtrent 50 Patenter om Slavet eller maaskee tut nogle flere. Foruden at nævne disse Bekostninger og Vanskeligheder, fremhæves det ofte, at Opfinderne ikke behove Patenter for at anspores. Englænderen Armstrong siger, at det ganer her som i Planteverdenen: hvor Klimaet og de naturlige Betingelser ere tilstede, kommer af sig selv den Vegetation, som passer for Stedet; og saasnart Betingelserne ere tilstede paa den industrielle Mark, komme de store Opfindelser næsten af sig selv — det ligger næsten som i Luften. En anden Forfatter nævner en heel Række store Op- findelser, og viser, hvorledes det næsten er umuligt at afgjore, hvem der er Hovedopsinderen. Han siger: det er ikke disse enkelte Mænd, der have gjort disse Opfindelser; det er hele det 19de Aarhnndrede, der har gjort dem. Ved andre Lejligheder synes det, at det er Tilfældet, som fører til de største Opfindelser, som s. Ex. det bekjendte Til- fælde, da Drengen blev kjed af at aabne og lukke Klappen paa Dampmaskinen. I andre Tilfælde er det næsten en uimodstaaelig Drift, som fører Vedkommende frem paa Opfindelsernes Bane. Den, som har en stor Tanke, sporger sjeldent, om han kan faae Umiddelbar Fordeel af den; selv om han ikke kan det, vil han vistnok alligevel bringe sin Tanke nd i Verden, staffe den Udførelse. Der gjores fremdeles opmærksom paa, at det er sjeldent, at den egentlige Opfinder faner Fordeel af sin Opfindelse. Er det s. Ex. Arbejderen, som gjor Opfindelsen, tager Arbeidsherren Patent paa den, eller Opfinderen mna ofte afstaae den største Deel af Gevinsten til Den, som har forstrakt ham med Penge. Det siges ogsaa: det er ikke de virkelige Opfindere, I give dette Lokkemiddel; I friste Folk ind paa den daarlige Forretning at være Opfinder, hvormed de Fleste komme Jndustrimodet i Nakstov 1868. g