Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

138 det gratis, og det var dog Stater, som begge vare meget udviklede i industriel Henseende. Det forste af de alternative Forslag sattes derpaa under Af- stemning og forkastedes enstemmig. Det andet blev ligeledes forkastet med alle Stemmer mod 1. Programmets sidste Sporgsmaal var: Om gjensidiqe Underststtelsesforeningers Nytte og Ordning: Det indlededes saaledes af Pastor Garde fra Feio: Efter Opfordring stal jeg tillade mig at indlede det foreliggende Sporgsmaal om gjensidige Understøttelsesforeningers Nytte og Ordning ved at fremstille denne Sags Sammenhæng med andre Sider af vort Samfundsliv og dens tiunærenbe Standpunkt. Da jeg antager, at der i Forsamlingen er endeel, som ikke cre inde i Sagen, maa jeg bede de Sagkyndige at Undskylde, at jeg kommer til at anføre Meget, der for dem er bekjendt nok og kun blive træt- tende. Det er overhovedet ikke noget Nyt eller Originalt, jeg har at fremføre. Forøget Fattigdom har altid været den frem ad skridende Civilisations stadige Følgesvend, og det er ganske naturligt. Ved Civilisationen foroges Fordringerne til Livet; man notes ikke længere med Dyrestiud til Klæder og Markens Urter og Frugter til Fode; Silketoi, Kaffe, Thee, Tobak og andre langvejsfra hentede Gjenstande hore nu til Fornødenheder. Og bog er dette noppe saa meget Aarsagen til den forøgede Fattigdom; thi ved Civilisationen for- oges ogsaa Indtægtskilderne, saa at vel det Ene kan ueie op imod bet Andet. Men den mere udviklede Industri frembringer ikke blot bedre Livsfornodenheder, men ogsaa mange Luxusgjenstande, som cre deilige at see til og ønskelige at smage af, og disse Ting blive til Fristelser for Mange, der ikke have Raad dertil, og der er naturlig- viis altid en Mængde, som ikke har Kraft til at modstaae disse Fri- stelser, og derved let bliver forarmet. Jeg har etsteds truffet den 9)ttring om Fattigdommen i Kjoben- havn, at den er i Begreb med at blive en Epidemi, og i visse Henseender synes der mig at nære noget Træffende deri, og den gjælder desværre, om end i mindre Grad, om en stor Deel af vort Land. Det er ikke blot enkeltvi is, at Armoden bemægtiget sig sit dytte, ikke blot særdeles Uheld og Ulykker eller særdeles Laster og Fekl, der styrte Enkelte i Fattigdom. Der er ligesom kommen en