Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

137 udtømmende, at det kunde antages for givet, at der i saa Henseende havde dannet sig en aldeles bestemt Mening hos Forsamlingen. Men for dog at give den Hovedtanke, som var gaaet gjennem For- handlingerne her, et Slags Udtryk, besluttede Resolutionens Forfattere at foreslaae en anden Resolution, om hvilken de imidlertid ikke vare blevne enige. Paa den ene Side er det blevet anseet for ønskeligt, at man ved at gjore Ministeren bekjendt med, hvad der er blevet udtalt her, skulde henlede hans Opmærksomhed yderligere paa Sagen; paa den anden Side ønskedes det, at man skulde udtale sig for de Grundsætninger, som i den Henseende ere gjaldende i de meest ud- viklede industrielle Stater. Begge Forflag havde vistnok deres Mangler. Det forste ben, at der under Forhandlingerne blev udtalt Meninger, som stode saaledes imod hinanden, at ikke begge kunde følges. Det andet Forslag medførte den Vanskelighed, at det var umuligt at sige, hvilke bestemte Principer der ere gjorte gjaldende i de Stater, som kunne siges at uære de meest udviklede i industriel Retning. Begge Forflag gik altsaa igruuden kun ud paa at bede Ministeren tage denne Sag under yderligere Overveielse. Han vilde aldeles henstille til Forsamlingen, hvilket af disse Forflag den vilde finite sig til, eller om den vilde bortstemme dem begge. Kandidat Nyrop kunde give det forste Forflag sin Stemme men ikke det andet; thi han kjendte ikke noget til fremmede Staters Lovgivning om Patenter, og han kunde derfor ikke udtale Dnsket om, at Principerne i dem maatte blive gjennemforte hos os. Cementsabrikant Meyer ansaae de anførte Mangler ved de to Forflag for saa overvejende, at han vilde vælge det Alternativ at stemme mod dem begge. Ved hvad der allerede var vedtaget, vilde Opmærksomheden tilstrækkeligt være henledet paa denne Sag. Steenberg sluttede sig i det Væsentlige hertil. Sknlde man angive nogen Grundsætning for en ni) Patentlovgivning som ønske- lig, burde det være de Grundsætninger, som ere komne til Anven- delse i Loven om Eftergjorelse af Konstvcrrker; men det var vistnok det heldigste at lade dette Sporgsmaal staae frit. Den af Voxdugs- fabrikant Meyer fremhævede forudgaaende Undersøgelse og Bedom- melse var et Punkt, som halvt odelagde vort Patentvæsen her i Landet. Det sidste Forflag kunde han flet ikke stemme for; thi Patentlovgivningerue vare meget forskjellige i de meest udviklede Stater. I England var der saaledes ingen Undersøgelse, i Preussen en meget streng. I England var et Patent meget dyrt; i Preussen fik man