Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
136 der skulde have varet foretaget Torsdag Aften Kl. 7, var, da saa faa Deeltagere vare modte, bleven udsat til denne Dags Formiddag. Brücker var Dirigent og fremlagde folgende Forflag til Beslut- uing i Sagen: Bestyrelsen bemyndiges til: 1) at udtale for Indenrigsministeren som Forsam- lingens Anskuelse, at en ny og omfattende Lovgivning om Eneret paa Opfindelser, industrielle Tegninger, At o nstre og Modeller er ønskelig; 2) enten og samtidig at gjore Ministeren bekjendt med de Grund- sætninger, som med Hensyn til en saadan Lovgivning ere blevne fremdragne under Sagens Behandling paa Modet; eller og at en saadan affattes i Overensstemmelse med de Grundsætninger, der ere gjaldende i de i industriel Ret- ning meest udviklede Staters Patentlove. Den forste Deel af Forflaget sattes under Forhandling. Gad meddeelte, at Ordføreren (Frederiksen) var forhindret i nt være tilstede, men han havde været enig med ham i, at der ikke haode været nogen Meningsforskjel om ønskeligheden af at faae en ny Patentlovgivning og at ben blev saa omfattende, at den saa fllld- stændigt som muligt kunde fyldestgjore sit Øiemeb. Voxdugsfabrikcmt Meyer udtalte sig imod, at der fandt en sor- udgaaende Undersøgelse Sted af de Opsindelser, hvorpaa man føgte Patent; thi det var umuligt for Nogen i alle Tilfælde at bedømme, hvorvidt yi Opfindelse var ny eller ikke. Det burde være som i England, hvor man uden videre kunde udtage Patent, og hvor det var Patenthaverens Sag selv gjennem Domstolene at forsvare sin Eneret. Da ellers ingen Bemærkninger fremkom, blev Forslaget sat Under Afstemning og enstemmig vedtaget. Det alternative Forflag til Resolutionens anden Deel sattes derpaa uuder Forhandling. Gad fremhævede Vuuflelighederne ved at angive Grundscrtnin- gerne for en saadan Lovgivning, deels fordi det blev meget omfat- tende, deels fordi Principerne — hvilke man end tog — maatte i deres Udførelse betydeligt modificeres, og deels fordi Behandlingen af dette Sporgsmaal ifølge Forholdets Natur ikke havde været saa