Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
der skulde have varet foretaget Torsdag Aften Kl. 7, var, da saa
faa Deeltagere vare modte, bleven udsat til denne Dags Formiddag.
Brücker var Dirigent og fremlagde folgende Forflag til Beslut-
uing i Sagen:
Bestyrelsen bemyndiges til:
1) at udtale for Indenrigsministeren som Forsam-
lingens Anskuelse, at en ny og omfattende Lovgivning
om Eneret paa Opfindelser, industrielle Tegninger,
At o nstre og Modeller er ønskelig;
2) enten
og samtidig at gjore Ministeren bekjendt med de Grund-
sætninger, som med Hensyn til en saadan Lovgivning ere
blevne fremdragne under Sagens Behandling paa Modet;
eller
og at en saadan affattes i Overensstemmelse med de
Grundsætninger, der ere gjaldende i de i industriel Ret-
ning meest udviklede Staters Patentlove.
Den forste Deel af Forflaget sattes under Forhandling.
Gad meddeelte, at Ordføreren (Frederiksen) var forhindret
i nt være tilstede, men han havde været enig med ham i, at der ikke
haode været nogen Meningsforskjel om ønskeligheden af at faae en
ny Patentlovgivning og at ben blev saa omfattende, at den saa fllld-
stændigt som muligt kunde fyldestgjore sit Øiemeb.
Voxdugsfabrikcmt Meyer udtalte sig imod, at der fandt en sor-
udgaaende Undersøgelse Sted af de Opsindelser, hvorpaa man føgte
Patent; thi det var umuligt for Nogen i alle Tilfælde at bedømme,
hvorvidt yi Opfindelse var ny eller ikke. Det burde være som i
England, hvor man uden videre kunde udtage Patent, og hvor det
var Patenthaverens Sag selv gjennem Domstolene at forsvare sin
Eneret.
Da ellers ingen Bemærkninger fremkom, blev Forslaget sat
Under Afstemning og enstemmig vedtaget.
Det alternative Forflag til Resolutionens anden Deel sattes
derpaa uuder Forhandling.
Gad fremhævede Vuuflelighederne ved at angive Grundscrtnin-
gerne for en saadan Lovgivning, deels fordi det blev meget omfat-
tende, deels fordi Principerne — hvilke man end tog — maatte i
deres Udførelse betydeligt modificeres, og deels fordi Behandlingen
af dette Sporgsmaal ifølge Forholdets Natur ikke havde været saa