Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
141 Man har gjort mange Forflag for at forbedre de Ubemidledes Kaar. Man har villet, at det Offentlige, ut Staten skulde yde direkte Hjælp, man har givet Anviisning paa de Velhavende og Rige, bar villet plyndre dem for at hjælpe de Ubemidlede. Men alle de For- flag, der gane ud paa at soge Hjælpen hos Andre, fore ikke tilMaalet; hvad der kommer hurtigt, ganer hurtigt, og nt modtage Hjælp af Andre i den ene eller den anden Form, flover Selvvirksomheden og Selvagtelsen istedetfor at styrke dem, nedtrykker de Ubemidlede istedet- for at hæve dem op til Selvstændighed og Uafhængighed. Ikke at stole paa andre Mennesker, men nt hjælpe sig selv, anstrenge sig selv, det er mere end nogensinde Pligt i vore Dage, det maa i en fri Stat fordres af dens Borgere i en ganske anden Grad end ellers. Heldigviis have vore Tider ogsaa, om end ikke opfundet, dog paa- viist og udviklet et Middel, hvorved de ubemidlede Klasser kunne hjælpe sig selv til en selvstændig og uafhængig Stilling. Vore Tider have nemlig givet uimodsigelige Vidnesbyrd om, hvorledes de Ube- midlede knnne, ved at slutte sig sammen i ftørre For- eninger og ugentlig indbetale deres Spareskillinger, i forbausende kort Tid erhverve sig store Kapitaler, der sætte dem istand til ikke blot at bevare deres Selvstændighed, men ogsaa blive deelagtige i mange Goder, som ellers kun de Velhavende kunne forstaffe sig. Skjondt det faa ofte er anført andre Steder, maa jeg dog minde om Foreningen i Rochdale i England, som 1844 stiftedes af 28 fattige Vævere, og som 20 Aar efter var voxel op til over 4000 Medlemmer, hvis Otteskillinger vare Helme til en Kapital af | Mill. Rdlr., saa de havde egne Moller, Slagterier, Fabriker, et Bibliothek paa 6000 Bind, Læsestuer og Forsamlings- værelser og en Omsætning af 2 Mill. Rdlr. Der synes mig ikke at være nogen Grnnd til at antage, at ikke saadanne Foreninger til gjensidig Understøttelse skulde kunne trives hos os, om end i mindre Maalestok, naar det blot kan lykkes at vække en ret levende Inter- esse derfor hos de Paagjældende selv. (Bladet „Arbejderen" virker ved dette Formaal). At disse Foreninger, naar de lykkes, kunne bi- drage væsentligt til de Ubemidledes okonomifle Selvstændighed, cr tydeligt; men i mine Dine gjælder det ikke blot derom, men ogsaa om at bæve disse Klasser op paa et heuere aandeligt Udviklingstrin, til en ftorre aandelig Selvstændighed, og om den økonomiske Selv- stcrndighed end er en Betingelse derfor, saa synes det mig dog emske- ligt, at vore Foreninger ogsaa i den Henseende efterlignede de engelske,