Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
155 dem, er, at de kunne slotte og maastee fremkalde en ftørre Udvikling af Detailhandelen. En ftørre Forening kan ikke saa let som den enkelte Mand sorge for alle de smaae Besparelser, som i en saadan mindre Forretning kunne sinde Sted. Naar Huusholdningsforenmger paa sorfljellige Steder heri Landet kunne ansees onflelige, er det kun som Overgangsled og som Drivemiddel til at Udvikle Detail- handelen, der i flere Retninger flaner tilbage, idet der ikke gjores tilstrækkelig Forskjel mellem Salg kontant og paa Kredit, ved hvilken der dog i Detailhandelen saa let lides Tab. Det er derfor ogsaa karakteristisk, at Forbrugsforeningerne kun sælge kontant. Detail- handelen har derhos, forekommer det mig, taget feil ligeoverfor Landboforholdene. Hokerloven af 1856, der jo senere paany blev bekræftet ved Næringsloven af 1857, er efter min Overbeviisning bleven feilagtig opfattet og daarlig benyttet fra Byernes Side. Den Slags Udsalg, som saaledes kunde finde Sted paa Landet, kunde aabenbart, naar Kjolunændene i Byerne havde paa en fornuftig Maude taget Sagen i deres Haand, have fundet Sted saaledes, at Landet var godt tjent dermed, og Byerne kunde have faaet disse Udsalg bestyrede billigt og godt. Men istedet derfor have Byerne stræbt imod og ladet denne Handel blive bemægtiget af Folk, som kun berigjennem vilde have en Undstyldning for at drive, og en mageligere Livsstilling end ellers. I den Henseende kunne maastee ogsaa Huusholdningsforeningerne virke til, at man mere og mere fik Dinene op for, at Handelen maa drives paa en anden Maade. Men naar det skeer, vil man ogsaa nok faae Ørnene op for,, at Huusholdniugsforeningerne ere unyttige. Forsikkringsforeningerne ere derimod for mig Hovedsagen, fordi de altid ville uære nyttige og onstelige. Her ere vi paa et Omruade, hvor Associationen har sine store Fordele, og hvor man kan organisere en saadan Bestyrelse, at den i Et og Alt, baabc fra Billighedens og den gode Administra- tions Standpunkt, kan opfylde de Fordringer, man bør stille. Jeg er ikke enig med Hr. Hellmann i, at Sygekasser helst bor organi- seres for hele Landet. I den Henseende ftaaer jeg nærmest paa det samme Standpunkt, som den ærede Ordforer, idet han jo frem- hævede, at disse mindre Sygeforeninger burde have en Slags Cen- tralforsikkring, burbe flydes sammen til en saadan Kasse, som kunde træde hjælpende til under e^tra or binære Forhold, som ellers vilde sætte de smaae Sygekasser i Fare. For at de kunne blive billigt og godt, bestyrede, troer jeg det er nødvendigt, at knytte de lokale Interesser