Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
155
dem, er, at de kunne slotte og maastee fremkalde en ftørre Udvikling
af Detailhandelen. En ftørre Forening kan ikke saa let som den
enkelte Mand sorge for alle de smaae Besparelser, som i en saadan
mindre Forretning kunne sinde Sted. Naar Huusholdningsforenmger
paa sorfljellige Steder heri Landet kunne ansees onflelige, er det
kun som Overgangsled og som Drivemiddel til at Udvikle Detail-
handelen, der i flere Retninger flaner tilbage, idet der ikke gjores
tilstrækkelig Forskjel mellem Salg kontant og paa Kredit, ved hvilken
der dog i Detailhandelen saa let lides Tab. Det er derfor ogsaa
karakteristisk, at Forbrugsforeningerne kun sælge kontant. Detail-
handelen har derhos, forekommer det mig, taget feil ligeoverfor
Landboforholdene. Hokerloven af 1856, der jo senere paany blev
bekræftet ved Næringsloven af 1857, er efter min Overbeviisning
bleven feilagtig opfattet og daarlig benyttet fra Byernes Side. Den
Slags Udsalg, som saaledes kunde finde Sted paa Landet, kunde
aabenbart, naar Kjolunændene i Byerne havde paa en fornuftig
Maude taget Sagen i deres Haand, have fundet Sted saaledes, at
Landet var godt tjent dermed, og Byerne kunde have faaet disse
Udsalg bestyrede billigt og godt. Men istedet derfor have Byerne
stræbt imod og ladet denne Handel blive bemægtiget af Folk, som
kun berigjennem vilde have en Undstyldning for at drive, og en
mageligere Livsstilling end ellers. I den Henseende kunne maastee
ogsaa Huusholdningsforeningerne virke til, at man mere og mere fik
Dinene op for, at Handelen maa drives paa en anden Maade.
Men naar det skeer, vil man ogsaa nok faae Ørnene op for,, at
Huusholdniugsforeningerne ere unyttige. Forsikkringsforeningerne ere
derimod for mig Hovedsagen, fordi de altid ville uære nyttige og
onstelige. Her ere vi paa et Omruade, hvor Associationen har sine
store Fordele, og hvor man kan organisere en saadan Bestyrelse, at
den i Et og Alt, baabc fra Billighedens og den gode Administra-
tions Standpunkt, kan opfylde de Fordringer, man bør stille. Jeg
er ikke enig med Hr. Hellmann i, at Sygekasser helst bor organi-
seres for hele Landet. I den Henseende ftaaer jeg nærmest paa det
samme Standpunkt, som den ærede Ordforer, idet han jo frem-
hævede, at disse mindre Sygeforeninger burde have en Slags Cen-
tralforsikkring, burbe flydes sammen til en saadan Kasse, som kunde
træde hjælpende til under e^tra or binære Forhold, som ellers vilde sætte
de smaae Sygekasser i Fare. For at de kunne blive billigt og godt,
bestyrede, troer jeg det er nødvendigt, at knytte de lokale Interesser