Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

154 kassen, men kun en Forpligtelse til, naar Arbeideren godtgjorde at være Deeltager i Sygekassen med et vist Belob, i Kassen at indflyde et dertil svarende mindre Belob, for at fremme Arbejdernes Virksomhed til Selvhjælp. Til Hr. Meyer bemærkede han, at han havde ved Haanden en officiel Oversigt over de, de kjobenhavnske Laug, Korpora- tioner og Næringsdrivende, tilhorende Syge- og Understottelseskasser med en Opgjorelse af deres Kassebeholdninger ved Udgangen af Aaret 1859. I Rekapitulationen af denne Beretning siges det, at disse Kassers aarlige Indtægt i Gjennemsnit er c. 111,000 Rdlr., at den aarlige Understøttelse i Gjennemsnit er c. 62,000 og at andre aarlige Udgifter i Gjennemsnit belobe c. 40,000 Rdlr., og naar al Slags Understøttelse iforveien var nævnt, kunde der jo ved „andre aarlige Udgifter" ikke forstaaes Andet end Administrationsudgifter. Kas- sernes Formue var dengang over 469,000 Rdlr. altsaa ikke langtfra ’ Million, hvad der jo var et smukt Fond nt begynde med. Man vilde kunne gjore den Indvending, at man fortrædigede Interes- senterne i Laugskasserne ved at tage deres Formue fra dem. Det var imidlertid naturligt, at deres Rettigheder stulde reserveres dem, men, da disse Interessenter efterhaanden vilde falde bort, vilde Kas- serne jo ogsaa efterhaanden kunne faae en anden Charakteer, end de oprindelig havde. Voxdugsfabr. Meyer vilde ikke forsvare Laugsvæsenet, men havde kun meent, at Laugenes Sygekasser bleve administrerede, uben at det kostede Interessenterne Noget. Dirigenten: Skjondt jeg som Dirigent burde holde mig ude af Diskussionen, vil jeg i Betragtning af, at Sagens Behandling er vigtigere end det Formelle, tillade mig at sige et Par Ord og vende tilbage til den Hovedbetragtning, der maa gjores gjaldende, og som fandt sit Udtryk i de Forslag, Ordføreren bragte frem. Det Forste var en Udtalelse om, at man maatte foretrække Himshold- ningsforeninger for Sikkringsforeninger. Jeg maa for mit Ved- kommende Udtale, at jeg ikke vil kunne stemme derfor. Jeg vil ikke sige saaledes, som det forekommer mig, at det tildeels stete fra Di- rektem' Hellmanns Side, at Huusholdningsforeninger aldeles ikke passe hertillands, men jeg vil sige, at ligesaa vist som Frembrin- gelsesforeninger uden Under ganske extra ordinære Forhold ere Uting, ligesaa vist knnne HuUsholdningsforeninger, efter min Overbeviisning, kun være nyttige og gode, hvor Detailhandelen endnu ikke har Ud- viklet sig til det Standpunkt, den bør staae paa. Det, som taler for