Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
kassen, men kun en Forpligtelse til, naar Arbeideren godtgjorde at være
Deeltager i Sygekassen med et vist Belob, i Kassen at indflyde et
dertil svarende mindre Belob, for at fremme Arbejdernes Virksomhed
til Selvhjælp. Til Hr. Meyer bemærkede han, at han havde ved
Haanden en officiel Oversigt over de, de kjobenhavnske Laug, Korpora-
tioner og Næringsdrivende, tilhorende Syge- og Understottelseskasser
med en Opgjorelse af deres Kassebeholdninger ved Udgangen af Aaret
1859. I Rekapitulationen af denne Beretning siges det, at disse
Kassers aarlige Indtægt i Gjennemsnit er c. 111,000 Rdlr., at den
aarlige Understøttelse i Gjennemsnit er c. 62,000 og at andre aarlige
Udgifter i Gjennemsnit belobe c. 40,000 Rdlr., og naar al Slags
Understøttelse iforveien var nævnt, kunde der jo ved „andre aarlige
Udgifter" ikke forstaaes Andet end Administrationsudgifter. Kas-
sernes Formue var dengang over 469,000 Rdlr. altsaa ikke langtfra
’ Million, hvad der jo var et smukt Fond nt begynde med. Man
vilde kunne gjore den Indvending, at man fortrædigede Interes-
senterne i Laugskasserne ved at tage deres Formue fra dem. Det
var imidlertid naturligt, at deres Rettigheder stulde reserveres dem,
men, da disse Interessenter efterhaanden vilde falde bort, vilde Kas-
serne jo ogsaa efterhaanden kunne faae en anden Charakteer, end de
oprindelig havde.
Voxdugsfabr. Meyer vilde ikke forsvare Laugsvæsenet, men
havde kun meent, at Laugenes Sygekasser bleve administrerede, uben
at det kostede Interessenterne Noget.
Dirigenten: Skjondt jeg som Dirigent burde holde mig ude
af Diskussionen, vil jeg i Betragtning af, at Sagens Behandling
er vigtigere end det Formelle, tillade mig at sige et Par Ord og
vende tilbage til den Hovedbetragtning, der maa gjores gjaldende, og
som fandt sit Udtryk i de Forslag, Ordføreren bragte frem. Det
Forste var en Udtalelse om, at man maatte foretrække Himshold-
ningsforeninger for Sikkringsforeninger. Jeg maa for mit Ved-
kommende Udtale, at jeg ikke vil kunne stemme derfor. Jeg vil ikke
sige saaledes, som det forekommer mig, at det tildeels stete fra Di-
rektem' Hellmanns Side, at Huusholdningsforeninger aldeles ikke
passe hertillands, men jeg vil sige, at ligesaa vist som Frembrin-
gelsesforeninger uden Under ganske extra ordinære Forhold ere Uting,
ligesaa vist knnne HuUsholdningsforeninger, efter min Overbeviisning,
kun være nyttige og gode, hvor Detailhandelen endnu ikke har Ud-
viklet sig til det Standpunkt, den bør staae paa. Det, som taler for