Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

153 har en saadan Interesse for ham, at han vil anvende Noget paa at sikkre hans Fremtid. — Taleren sammenfattede sluttelig sine Be- mærkninger derhen, at han ansaa Forbrugsforeninger for mindre skikkede til at indfores i Danmark, med mindre man havde afgjort dygtige Personer til at bestyre dem, og han ansaa dem for farlige i ftørre Byer, hvor Detailhandelen var stærkt udviklet. Sygekasserne ansaa han for mindre hensigtsmæssigt organiserede, naar de vare indskrænkede til en mindre Kreds, istedetfor at omfatte en ftørre, saa at Kassens Resiko kunde formindskes ved at optage Individer, som levede under forfljellige Forhold. Begravelseskasser ansaa han for aldeles overflødige; medens ønskeligheden af Oprettelsen af en stor Pensions- eller Alderdomsforsørgelses Kasse for hele Landets Ar- bejderklasse ikke indtrængende nok kunde udtales. Voxdugsfabr. Meyer fremhævede, at Forslaget om, at Arbeids- herren flulde tilbageholde noget af Arbejderens Lou for at sikkre ham Sygehjælp, var det Samme, fom blev fulgt i Laugskasserne. Der var det vedkommende Mesters Pligt at tilbageholde Svenden en vis Deel af Fortjenesten, for at denne kande have en Under- støttelse i Sygdomstilfælde. Kasserne bleve, saavidt Taleren bekjendt, bestyrede aldeles gratis, og hvorledes saa Administrationsndglfterne funbe lobe saa hoit op, som angivet, kunde han ikke forftnae. Garver Albeck meente, at Indtrædelsen i Sygekassen burde ikke være frivillig men bunden, saa at det blev gjort enhver Tjenende til Pligt at give Bidrag til Sygekassen; de letsindige Arbejdere, som ved Uordentligt Levnet oftest bleve syge og faldt Fattigvæsnet til Byrde, vilde ellers ikke træde ind i Sygekassen. Taleren havde ved i sin Tid at reise i Tydskland gjort den Erfaring, at det f. Ex. i Sachsen og Baiern var en Pligt for alle Tjenende uden Und- tagelse, Kontoiristen ligesaafnldt som Tjenestepigen, at give et ftørre eller mindre Bidrag til Sygekassen, og han faae der, at naar Folk forst vare blevne vante dertil, fandt de sig i denne Tvang. Mestrene burde ogsaa kunne sikkre sig Sygehjælp af Kassen, men for deres Vedkommende skulde det være en frivillig Sag. Han meddeelte derefter nogle Oplysninger om en privat Syge- kasse i Svendborg, hvis Oprettelse han havde været imod, fordi den ikke sogte sine Interessenter blandt alle Byens Samftlndsklasser men kun hos en enkelt. Hellmann gjorde opmærksom paa, at her ikke var Tale om, at indføre en Tvang for Arbeidsherren til at gjøre Indskud i Syge-