Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
hcrvet Renterne, faner hans Familie Pengene tilbage ved hans Død,
og kan han ikke i nogle Aar gjøre Indskud, staae Pengene ganske
roligt og foreges alligevel ved Rentesrente. — Men skulde Alder-
domsforsørgelsen vinde nogen rigtig Indgang, var det nødvendigt, at
Arbeidsherrerne ogsaa fik Vinene aabnede for disse Kassers Be-
tydning. Det burde ligefrem gjores Arbeidsherrerne til Pligt, at
saamange Rigsdaler de Ugentlig udbetalte til en Arbejder, saamange
To- eller Fur-Skillinger sknlde de ugentlig afgive til Fordeel for
en saadan Kasse, saasnart Arbejderen godtgjorde, at han var In-
teressent i den. Indenrigsministeren fordrede i 1864 Talerens Be-
tænkning over det Sandbergfle Projekt, og i denne henledede Ta-
leren Opmærksomheden paa en Koncentrering af Landets Syge-,
Alderdoms- og Forsorgelseskasser. Men Sporgsmaalet er: Hvor
skal Pengene komme fra? Skal Staten skyde Pengene til, komme vi
ind paa det, som vi ikke vil, det skal have Charakteren af, nemlig en
®aiie. Men man har formeentlig en Basis for en saadan Organi-
fation i samtlige LaUgskasserne, der nit Under deres spredte Admini-
stration bestyres paa en uforsvarlig kostbar Maade. Alle Kjøbenhavns
Laug eiebe ved deres Ophor i 1859 henved 500,000 Rdlr., som det
tilsyneladende kostede omtrent 40,000 Rdlr. uartigt at administrere; den
aarlige Understøttelse, der blev ubbeett, var 62,000 Rdlr. Disse Kasser
kunde passende tjene som Basis for en for hele Landet fælleds Kasse,
der ikke alene skulde være en Syge-, Alderdoms- og Pensionskasse
men tillige en Hjælpekasse for Arbejderne. Her stulde Enhver, som
var Deeltager i den, i en snever Vending kmine gaae hen og laane
be Penge, han behøvede; han skulde svare høiere Rente as dem end
den almindelige, men den Indtægt kom faa Kassen tilgode. Naar
en saadan Kasse talte Interessenter over hele Riget, saavrl i Byerne
som paa Landet, vilde dens Resiko være mindre, idet Byerne ere
udsatte for en porre Dødelighed end Landet. De nærmere Pnnkter
og Tal, Taleren dengang opstillede for en saadan Kasse, vilde han
ikke opholde Forsamlingen med, men han vilde blot have den Tanke
kastet ud, at der kan dannes en Alderdoms- og Pensionskasse for
Arbeiderne, naar disse og Arbeidsherrerne ville det. Arbeids-
herren bør indste, at det er en god Oekonomi, naar han giver nogle
Skilling Udenfor den ugentlige Lon til en saadan Kasse; thi han
maa fole, at en Arbeider, som har sin Fremtid sikkret, arbeider langt
mere tryg end den, som kommer idag og ganer imorgen. Arbejderen
maa ogsaa derved fole sig knyttet til Arbeidsherreu, som han seer