Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
152 hcrvet Renterne, faner hans Familie Pengene tilbage ved hans Død, og kan han ikke i nogle Aar gjøre Indskud, staae Pengene ganske roligt og foreges alligevel ved Rentesrente. — Men skulde Alder- domsforsørgelsen vinde nogen rigtig Indgang, var det nødvendigt, at Arbeidsherrerne ogsaa fik Vinene aabnede for disse Kassers Be- tydning. Det burde ligefrem gjores Arbeidsherrerne til Pligt, at saamange Rigsdaler de Ugentlig udbetalte til en Arbejder, saamange To- eller Fur-Skillinger sknlde de ugentlig afgive til Fordeel for en saadan Kasse, saasnart Arbejderen godtgjorde, at han var In- teressent i den. Indenrigsministeren fordrede i 1864 Talerens Be- tænkning over det Sandbergfle Projekt, og i denne henledede Ta- leren Opmærksomheden paa en Koncentrering af Landets Syge-, Alderdoms- og Forsorgelseskasser. Men Sporgsmaalet er: Hvor skal Pengene komme fra? Skal Staten skyde Pengene til, komme vi ind paa det, som vi ikke vil, det skal have Charakteren af, nemlig en ®aiie. Men man har formeentlig en Basis for en saadan Organi- fation i samtlige LaUgskasserne, der nit Under deres spredte Admini- stration bestyres paa en uforsvarlig kostbar Maade. Alle Kjøbenhavns Laug eiebe ved deres Ophor i 1859 henved 500,000 Rdlr., som det tilsyneladende kostede omtrent 40,000 Rdlr. uartigt at administrere; den aarlige Understøttelse, der blev ubbeett, var 62,000 Rdlr. Disse Kasser kunde passende tjene som Basis for en for hele Landet fælleds Kasse, der ikke alene skulde være en Syge-, Alderdoms- og Pensionskasse men tillige en Hjælpekasse for Arbejderne. Her stulde Enhver, som var Deeltager i den, i en snever Vending kmine gaae hen og laane be Penge, han behøvede; han skulde svare høiere Rente as dem end den almindelige, men den Indtægt kom faa Kassen tilgode. Naar en saadan Kasse talte Interessenter over hele Riget, saavrl i Byerne som paa Landet, vilde dens Resiko være mindre, idet Byerne ere udsatte for en porre Dødelighed end Landet. De nærmere Pnnkter og Tal, Taleren dengang opstillede for en saadan Kasse, vilde han ikke opholde Forsamlingen med, men han vilde blot have den Tanke kastet ud, at der kan dannes en Alderdoms- og Pensionskasse for Arbeiderne, naar disse og Arbeidsherrerne ville det. Arbeids- herren bør indste, at det er en god Oekonomi, naar han giver nogle Skilling Udenfor den ugentlige Lon til en saadan Kasse; thi han maa fole, at en Arbeider, som har sin Fremtid sikkret, arbeider langt mere tryg end den, som kommer idag og ganer imorgen. Arbejderen maa ogsaa derved fole sig knyttet til Arbeidsherreu, som han seer