Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

151 18de November 1861 af Regjeringen nedsatte Kommission, der netop udtalte, at saadanne Sygekasser helst maatte nære smaae og kim udbredte i snevrere Kredse, ©tørre Kredse af Individer af for- fljellig Livsstilling og forskjellig Konstitution vare ikke udsatte for den Nesiko, som Foreninger af Interessenter med en ensartet Beskæf- tigelse, hvor Alle vare ligeartet stillede ligeoverfor en Epidemi, og Alle vare lige udsatte for at komme tilskade. En virkelig paa sunde Principer bygget Sygekasse maatte helst omfatte hele Landet og i hvert Fald en faa stor Kommune som muligt; forst derved tabte den sin Charakteer af Lotteri, som Ordføreren havde bemærket, at Be- gravelseskasser let faae. — Taleren kunde ikke være enig med Ordføreren i, at man kunde lægge engelste Sygetabeller til Grund for Sygekasser i Danmark; thi de engelste Arbeidere levede under ganste andre Forhold end vore. Fremmede Dodelighedstabeller kunde man derimod formeentlig langt lettere lægge til Grund. At man ved Dødelighedstavler maatte have Erfaring fra Tusinder, naar man ved Sygetcwler kunde noies med den af Hundreder, var Taleren heller ikke enig i og han var snarest tilboielig til at vende Sætningen om. SlUttede man med en Sygekasse fra Hundreder, sluttede man feil og kom til syvende og sidst til at narre sig selv og de Interessenter, som i Tillid til Beregningen vare gaaebe ind i en saadan Forening. — Begravelsesselskaber vare i Danmark al- deles overflødige, da man paa 100 andre Maader kunde filtre sig denne Hjælp. De forste 10 kunde faae Begravelseshjælp, men de andre 90 maatte dog senere see nt blive begravne uden den. Alderdomsforsorgelseskasser var det derimod, som det stortede os paa, og som vi stnlde soge at fremme; der horte ganste vist Udholdenhed til, naar man ved Ugentlig at lægge en Daler hen stulde flabe sig en Pension; men begyndte man dermed i den unge Alder og lod Ren- terne stadig lægge til Kapitalen, vilde det snart lobe op, og inden man blev gammel, vilde man have en forholdsviis betydelig Kapital. Arbejderen kunde ikke gaae ind i Livrenteanstalten, thi den forud- satte en ftørre samlet Udbetaling aarlig og en uafbrudt Betaling af Præmien; saasnart han standsede hermed, maatte han begynde forfra igjen. Ved at sætte sine ugentlige Spare-Penge i „Bikuben" kunde Arbejderen skaffe sig en Kapital, og ved dermed at gjore Indskud i Alderdomsforsorgelseskassen kan han faae sin Kapital forøget ved Arv efter Medinteressenter, og kan uden at resikere Kapitalen paa denne Maade staffe sig en forøget Rente af sine Penge; thi har han ikke