Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

12 vare en tilstrækkelig Hindring for deres hyppige Afholdelse. Ved ftørre Udstillinger hvert andet Aar vilde man vistnok slaae de mindre Udstillinger ihjel, men disse havde en hot Grad af Interesse for Provindsboerne, som der kunde finde Gjenstande, som netop passede for Egnen. Ordføreren havde ikke udtalt, at disse større Udstillinger stulde afholdes hvert andet Aar, men „med 2 Aars Mellemrum", altsaa hvert tredie Aar. Det skulde derhos kun være de almindelige af Staten understottede Udstillinger, som stifteviis skulde finde Sted over hele Laudet. Naar der f. Ex. var lagt en Plan, hvorefter der iaar var en Udstilling i Nakstov, kunde der det tredie Aar derefter finde f. Ex. i Aarhuus en Udstilling Sted, hvori det hele Land kunde deelagtiggjores, og hvortil alle Punkter i Landet burde sende Gjenstande. Naar atter to Aar vare gaaede, fun be der finde en Udstilling Sted paa Sjælland, og saaledes var det Meningen, at de ftorre, almindelige Udstillinger kllnde flytte Sted; men dette nde- lnkkede ikke, at der kunde afholdes Udstillinger paa de enkelte Ste- der, forfoiwibt der foltes Trang dertil. Ligeoverfor Hr. Albechs Bemærkning gjaldt det Samme, at der intet var til Hinder for, at der kunde finde Udstillinger Sted for de mindre Byers Vedkommende. Direkteur Hellmann troede ikke, det var hensigtsmæssigt at svække Interessen for Udstillinger, ved at holde baade ProvindsUd- stillinger og store Udstillinger. De mindre, lokale Udstillinger kunde aldrig have den Betydning, den oplysende og belærende Karakteer som en ftørre Udstilling. Jstedetfor at virke oploftende, blev den mindre Udstilling let et Værk af Forfængeligheden og svækkede let Interessen for de store. Man burde derfor ikke til samme Tid have baade officielle Udstillinger, som Regjeringen understøttede, og ikke- officielle, som afholdtes ved lokale Kræfter. Udstillingerne burde gjores saa belærende som muligt, og det kunde kun flee ved, at de omfattede hele Landets Produkter, saavel Industriens som Agerbrugets og Fiskeriets Produktion. Vanskeligheden ved den foreslaaede Ord- ning var den Dobbelthed, som maatte komme til at gaae gjennem Forvaltningen. Regjeringen stnlde tildeels give Penge dertil, og Andre fluide forvalte dem. Taleren kunde ikke dele den Ausknelse, at Regjeringen flulde lægge Planen for disse Udstillinger; han holdt paa Selvregjering i denne som i andre Retninger. Skulde der være en Plan for Udstillingernes Afholdelse, maatte den industrielle Stand selv lægge den, og ved at knytte Jndustrimoderne til Industri-