Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
men det var dog vistnok ønskeligt, at de forskjellige Professioner bleve
stnaede sammen i een Sygekasse, og at der ikke toges dette Hensyn.
Ved at en Sygekasse omfattede faanet bemidlede som ubemidlede
Folk, var der den Vanstelighed, at Foreningens Læge — og den
burde helst have sin egen Læge — kunde ikke staae sig ved at være
Læge for de Bemidlede for samme lave Pris af 3 Mk. pro persona
som for de Ubemidlede; for disse gjorde han det som en Slags
Velgjerning. I Frankrig har man havt et Exempel herpaa. Der
var mange Sygekasser med Bemidlede i, og Lægerne vedtog derfor
paa en Forsamling i Grenoble, at de ikke vilde akkordere med Syge-
kasser, som havde andre end ubemidlede Interessenter. Med Hensyn
til Sporgsmaalet om, hvorvidt Sygelighedsberegningerne flog lige
faa godt til for et mindre Antal som Dødelighedsberegningerne,
vilde han ganfle bygge paa Hr. Hellmanns Dom som Den, der
heri vare mere kompetent til at domme end han; men en franst
Forfatter, (Lerant), udtalte dog aldeles bestemt, at Sygeligheds-
tabellerne antages at gjælde for omtrent 100, medens Dødeligheds-
tabellerne fordrede et langt ftørre Antal. Der var Noget, som fore«
rfom Taleren at kunne gjøre dette sandsynligt. Man dode nemlig
kun een Gang, men var ofte syg, saa at Loven for Sygeligheden
indtræder hos det samme Antal Personer langt oftere end Loven for
Dødelighed. Det var ikke heller for 100 Personer i et Aar, men
for 100 Personer i en Række af Aar, at Sygelighedstabellerne
I skulde gjælde. — At engelske Sygeberegninger maatte modificeres
efter danske Forhold var klart. — Til Kreditforeninger havde Taleren
ingen Tillid og meente ikke, at de kunde udrette Stort. Endelig
flulde Taleren berøre Husholdningsforeningerne. Det var blevet
sagt, at den engelske Befolkning havde langt ftørre administrativt
Talent end vor. Det kunde være, men faa burde vi opdrages dertil,
og i et frit Land gjaldt det om at finde Midler til at uddannes i
ben Retning. Til at bestyre en saadan Forening maatte naturligviis
de Dygtigste vælges. At en saadan Forening knude forkludres, var
I ■ . l - ganfle vist, som det fremdragne Exempel fra Stege viste. Overalt
i Verden, Undtagen i Stege, var det ellers en Grundregel for disse
Foreninger, at de ikke handlede med noget Slags Spirituosa. Huus-
holdningsforeningerne burde kunne samle ligesom hele Kjernen af
Arbejderbefolkningen i sig, saa det blev anseet som en 8Ere at være
Medlem af dem, og det at være Medlem af dem flulde sætte et
Stempel paa Vedkommende som en ordentlig Mand. Derfor havde