Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

 158 men det var dog vistnok ønskeligt, at de forskjellige Professioner bleve stnaede sammen i een Sygekasse, og at der ikke toges dette Hensyn. Ved at en Sygekasse omfattede faanet bemidlede som ubemidlede Folk, var der den Vanstelighed, at Foreningens Læge — og den burde helst have sin egen Læge — kunde ikke staae sig ved at være Læge for de Bemidlede for samme lave Pris af 3 Mk. pro persona som for de Ubemidlede; for disse gjorde han det som en Slags Velgjerning. I Frankrig har man havt et Exempel herpaa. Der var mange Sygekasser med Bemidlede i, og Lægerne vedtog derfor paa en Forsamling i Grenoble, at de ikke vilde akkordere med Syge- kasser, som havde andre end ubemidlede Interessenter. Med Hensyn til Sporgsmaalet om, hvorvidt Sygelighedsberegningerne flog lige faa godt til for et mindre Antal som Dødelighedsberegningerne, vilde han ganfle bygge paa Hr. Hellmanns Dom som Den, der heri vare mere kompetent til at domme end han; men en franst Forfatter, (Lerant), udtalte dog aldeles bestemt, at Sygeligheds- tabellerne antages at gjælde for omtrent 100, medens Dødeligheds- tabellerne fordrede et langt ftørre Antal. Der var Noget, som fore« rfom Taleren at kunne gjøre dette sandsynligt. Man dode nemlig kun een Gang, men var ofte syg, saa at Loven for Sygeligheden indtræder hos det samme Antal Personer langt oftere end Loven for Dødelighed. Det var ikke heller for 100 Personer i et Aar, men for 100 Personer i en Række af Aar, at Sygelighedstabellerne I skulde gjælde. — At engelske Sygeberegninger maatte modificeres efter danske Forhold var klart. — Til Kreditforeninger havde Taleren ingen Tillid og meente ikke, at de kunde udrette Stort. Endelig flulde Taleren berøre Husholdningsforeningerne. Det var blevet sagt, at den engelske Befolkning havde langt ftørre administrativt Talent end vor. Det kunde være, men faa burde vi opdrages dertil, og i et frit Land gjaldt det om at finde Midler til at uddannes i ben Retning. Til at bestyre en saadan Forening maatte naturligviis de Dygtigste vælges. At en saadan Forening knude forkludres, var I ■ . l - ganfle vist, som det fremdragne Exempel fra Stege viste. Overalt i Verden, Undtagen i Stege, var det ellers en Grundregel for disse Foreninger, at de ikke handlede med noget Slags Spirituosa. Huus- holdningsforeningerne burde kunne samle ligesom hele Kjernen af Arbejderbefolkningen i sig, saa det blev anseet som en 8Ere at være Medlem af dem, og det at være Medlem af dem flulde sætte et Stempel paa Vedkommende som en ordentlig Mand. Derfor havde