Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
WWW ___________ I 159 Taleren nævnt den aandelige Udvikling, den broderlige Samfuuds- aand, som man i England lagde saamegen Vind paa. I England havde disse Foreninger Faner, droge frem i Procession ved for- stjellige Lejligheder, havde Emblemer paa, hvor de samlede traadte frem o. s. v.; det hævede dem op og var til Gavn. Udviklingen af det Aandelige, som disse Foreninger medforte, var efter Talerens Mening vigtigere end Udviklingen af det reent økonomiske. Foruden Læsning kunde der være Foredrag, og det var i det Hele meget ønskeligt, om man kunde hæve det op fra et reent Pengesporgsmaal til noget Heuere, hvortil de ringere Samfundsklasser sandelig ogsaa trængte, og som i vore Dage var saameget nødvendigt. — Med Hensyn til de københavnske Fattigforhold bemærkede Taleren, nt Forskjellen mellem Kristianshavn og Kjobenhavn i Henseende til de Fattiges Antal jo ikke var saa stor. Hellmann troede, at Enhver, som kjendte noget til hans tid- ligere Virksomhed, vilde være saa retfærdig imod ham at erkjende, at han ingenlunde var blind for det Betydningsfulde i, at den simple Mand ad en eller anden Vet fitnbe tilegne sig nogen Dan- nelse; men det gjaldt om at bruge de rigtige Veie og de rigtige Midler dertil. Vilde man danne og opløfte Befolkningen, skulde det skee ad en dertil svarende Vei, men ikke ad Sygehjælpsveien eller ad Huusholdningsveien. Det var blevet sagt, at ved at lade den simple Mand selv styre sin Forening, vilde man vænne ham til at administrere. Men det var dog et hoist farligt Experiment, at lade ham administrere i Sager, der berøre hans egen og hans nærmest Stilledes Pengepung saa stærkt som i den foreliggende Sag. Derved resikerede man ikke blot, at de suurt erhvervede Skillinger gik tilgrunde, men man kunde tillige have den Ulykke deraf, at man odelagde Troen paa Associationen. Naar en Forening ikke gik, hed det ikke, at det var den Forening eller den Mand, som ikke duede, men det hed: See, det kommer der ud af Foreninger. Med Hensyn til de af Taleren reiste Indvendinger mod Sygeforeninger havde han ventet en anden Bemærkning, end at man flulde uære i For- legenhed for Læger. Vi have jo en Guds Velsignelse af Læger, og vilde vist ikke komme til at mangle dem, selv om vi fit en Central- sygeforening. Den eneste Fordeel ved de smaae Sygeforeninger var, at man kunde føre en bedre Kontrol og bedre passe paa, at Ingen meldte sig syg, som ikke var det. Med Hensyn til Sygeligheds- beregninger vilde han bemærke, at der jo gjaldt heelt andre Bereg- W ■r yj I ! I