Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
WWW ___________
I
159
Taleren nævnt den aandelige Udvikling, den broderlige Samfuuds-
aand, som man i England lagde saamegen Vind paa. I England
havde disse Foreninger Faner, droge frem i Procession ved for-
stjellige Lejligheder, havde Emblemer paa, hvor de samlede traadte
frem o. s. v.; det hævede dem op og var til Gavn. Udviklingen af
det Aandelige, som disse Foreninger medforte, var efter Talerens
Mening vigtigere end Udviklingen af det reent økonomiske. Foruden
Læsning kunde der være Foredrag, og det var i det Hele meget
ønskeligt, om man kunde hæve det op fra et reent Pengesporgsmaal
til noget Heuere, hvortil de ringere Samfundsklasser sandelig ogsaa
trængte, og som i vore Dage var saameget nødvendigt. — Med
Hensyn til de københavnske Fattigforhold bemærkede Taleren, nt
Forskjellen mellem Kristianshavn og Kjobenhavn i Henseende til de
Fattiges Antal jo ikke var saa stor.
Hellmann troede, at Enhver, som kjendte noget til hans tid-
ligere Virksomhed, vilde være saa retfærdig imod ham at erkjende,
at han ingenlunde var blind for det Betydningsfulde i, at den
simple Mand ad en eller anden Vet fitnbe tilegne sig nogen Dan-
nelse; men det gjaldt om at bruge de rigtige Veie og de rigtige
Midler dertil. Vilde man danne og opløfte Befolkningen, skulde
det skee ad en dertil svarende Vei, men ikke ad Sygehjælpsveien
eller ad Huusholdningsveien. Det var blevet sagt, at ved at lade
den simple Mand selv styre sin Forening, vilde man vænne ham
til at administrere. Men det var dog et hoist farligt Experiment,
at lade ham administrere i Sager, der berøre hans egen og hans
nærmest Stilledes Pengepung saa stærkt som i den foreliggende Sag.
Derved resikerede man ikke blot, at de suurt erhvervede Skillinger gik
tilgrunde, men man kunde tillige have den Ulykke deraf, at man
odelagde Troen paa Associationen. Naar en Forening ikke gik, hed
det ikke, at det var den Forening eller den Mand, som ikke duede,
men det hed: See, det kommer der ud af Foreninger. Med Hensyn
til de af Taleren reiste Indvendinger mod Sygeforeninger havde
han ventet en anden Bemærkning, end at man flulde uære i For-
legenhed for Læger. Vi have jo en Guds Velsignelse af Læger, og
vilde vist ikke komme til at mangle dem, selv om vi fit en Central-
sygeforening. Den eneste Fordeel ved de smaae Sygeforeninger var,
at man kunde føre en bedre Kontrol og bedre passe paa, at Ingen
meldte sig syg, som ikke var det. Med Hensyn til Sygeligheds-
beregninger vilde han bemærke, at der jo gjaldt heelt andre Bereg-
W
■r
yj
I ! I