Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

160 ninger for Mænd end for Dumber, idet Qvinden hyppigere bleu syg end Manden, hvilket ogsaa aabenbart laa i de naturlige Forhold. Albeck fluttede sig ganste til den foregaaende Talers Bemærk- ninger om Lægerne; der vilde vist ingen Mangel blive paa dem, selv om mange bemidlede Folk gik ind i Sygekasserne, og de vilde neppe opnaae Noget ved at sammenrotte sig. En ftørre Sygekasse kunde jo give sin Læge en fast aarlig Lon, om den end blev noget hoiere, end den nu sædvanlige. Ordføreren: I saa Tilfælde kunde der ikke ydes saamegen Sygehjælp, som jeg nævnte for; thi den var beregnet paa, at Lægen kun kostede 3 Mk. for hver. Carstensen troede ikke, at en fast Læge for Sygeforenin- gerne vilde være heldig. Efter den Erfaring, han havde fra de københavnske Laug, ved hvilke der var faste Læger, var han over- beviist om, ut der altid vilde være adstillige Familier, som ikke yndede den faste Læge, og som i Sygdomstilfælde tog en anden, som de selv maatte betale. Interessenterne burde have det fulde Udbytte af deres Jndstud kontant udbetalt, og saa tage hvilken Læge, de vilde. Saaledes var Forholdet ved Sygekassen i Nakskov. Ordføreren havde ikke sagt, at Kassen stulde have en bestemt Læge, men en Læge. Der var mange Kasser, hvor Interessenterne havde Lov til at vælge mellem forstjellige Læger, men der var al- ligevel Akkordter med Lægerne. Carstensen: I Nakstov Sygekasse kunde Interessenterne i 17 Uger faae udbetalt 3 Rdlr. ugentlig, men de skulde producere en Lægeattest for, at de vare syge. Boxdugsfabr. Jj eyer var ikke vev de af Hr. Hellmann med- deelte Oplysninger bleven rokket i sin Overbeviisning om, at Laugs- sygekasserne bestyredes gratis. De havde i mange Aar virket til megen Gavn og samlet sig Fonds, og man funbe vistnok fra dem hente gode Erfaringer. Dirigenten ansaa det for ønskeligt, at Interessenterne stulde henvende sig, om ikke til en bestemt Læge, saa dog til Læger, som havde en Forpligtelse ligeoverfor Kassen. Kun derigjennem havde man en Garanti for, at Sygeligheden ikke blev større end nødvendig. Med Hensyn tit Sygekassernes Centralisation var der den Forfljel mellem Hr. Hellmann paa den ene Side og Ordføreren og Ta- leren paa den anden Side, at medens him strax vilde have en fælleds Kasse, vilde disse kun, at den fælleds Kasse stulde træde til under