Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
161 extraordinaire Forhold, thi de meente, at den lokale Kasse kunde blive bedre bestyret og fore en bedre Kontrol, og jo bedre Kontrollen var, jo mindre kom Folk til at betale. Han vilde spørge Ord- føreren, om han fastholdt sin forste Indstilling. Han havde nemlig ikke berørt de fra Taleren fremførte Indvendinger mod den, men væsentlig kun fremdraget, at det var godt at fremme Forenings- aanden. Deri var Taleren enig med ham, men Sporgsmaalet var, hvorvidt man særlig flulde lægge Vægt paa Husholdningsforeninger eller paa Forsikkringsforeninger. I begge Tilfælde var der jo For- eninger, igjennem hvilke man kunde fremme den Aand, man ønskede at fremme. Ordføreren indrømmede, at den gode Aand kunde fremmes gjennem alle Foreninger, men Huusholdningsforeningerne vare et bedre Middel dertil end Sygekasserne, da disse fim gjennem Gene- ralforsamlingerne kunde fremme en god Aand. Huusholdningsfor- eningerne vare tillige Sparekasser, hvor Folk kunde bringe de Smaa- stillinger hen, som ellers gik i Lobet, og den Slags Sparekasser- havde en særegen Tillokkelse for Folk, fordi de fik Andeel i Han- delsbedriftens Udbytte. Hellmann: Det var netop det Farlige ved disse Foreninger, at de, som gik ind i dem, troede, ut de gik ind i en Sparekasse. En saadan Forening fluttede f. Ex. Akkord om Leverance af Flæsk paa en Tid, hvor Flæsket var i hoi Priis; faldt nu Prisen derpaa, nmatte Interessenterne dog betale den hsie Priis, og vilde da gane ud uf Foreningen med Tab af deres Indskud. Mean var heller ikke berettiget til at forudsætte, at den forste den bedste Ntand, som kom i Spidsen for en saadan Forening, havde Administtationstalent. Vilde man lokke Folk til at spare, flulde man indrette Sparekasserne saaledes, at Enhver strax kunde blive af med den Mark, han havde tilovers, og ikke behøvede at vente til den Dag kom, da Kontoiret var aabent. Vort Sparekassevæsen var i det Hele saaledes Landet over, at det ikke var let for Folk at blive af med deres Sparepenge. Sporgsmaalet om Sparekassernes Organisation og om hvorledes det kunde opnaaes af faae en Kontrol med dem, laa imidlertid ikke for, og han vilde derfor kun gjentage, at det ikke var rigtigt at sætte sine Sparepenge i Forbrugsforeninger, thi de vare underkastede saa- mange Chancer, at Kapitalen let gik tabt. Brücker kunde efter den Erfaring, han havde gjort i Nakstov, ikke Andet end flutte sig til Hr. Hellmann i, at det var ønskeligt, Jnduslrimodet i Nükstov lb68. 11