Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

 162 at Foreningerne bleve saa omfattende, som det var muligt, og at det var forbundet med store Vanskeligheder at organisere dem saaledes under smaae Forhold, at man kunde sige, at der ydedes Sikkerhed for, at Foreningerne opfyldte deres Forpligtelser. Naar Foreningerne vare organiserede efter en fterre Maalestok og under Regjeringens Kontrol, kunde det heller ikke flee — hvad der ellers var Exempel paa — at man blev enig om at optøfe en Forening og dele Pengene, og da man senere faae, at det var Noget, man ikke ret vel kunde gjore, kunde man ikke faae alle Pengene samlet tilbage igjen. Han fluttede sig ligeledes til Hr. Hellmann med Hensyn til Sporgs- maalet om Sparepenge overfor Huusholdningsforeninger. Ordforcren bemærkede, at i Henhold til Normaludkastets Be- stemmelse stod i alle Love for nye Syge- og Understottelseskasser, at Oplosning af Kassen ikke kunde vedtages. Skete en Oplosning, maatte Kassens Midler ikke deles mellem Interessenterne, men flulde anvendes til beslægtede Dierned. Hansen: Hvem er berettiget til at kontrollere, at denne Be- stemmelse bliver overholdt? Ordføreren: Det var foreflaaet af Kommissionen, at de Sel- flaber, som indsendte deres Love og Tariffer og fik dem approberede af Regjeringen, flulde hedde „gnerfjenbte" og have visse Fordele, men ogsaa stuae under et vist Tilsyn af Regjeringen. Det vilde vist være rigtigt, om noget Saadaut skete, men allerede nu kunde Selskaber indsende deres Love til Approbation af Regjeringen. Cementfabr. Meyer vilde ikke, at man skulde lægge Vægten paa Huusholdningsforeningerne, der, ved at udvikles meget ftærft og ved efterhaanden at faae en større og ftørre Udbredelse, vilde rive altfor ftor en Deel af Handelen til sig. Derimod meeilte han, at Sygekasserne burde stilles i Spidsen af den Resolution, Forsamlingen maatte vedtage i denne Sag. Den Arbeider, som havde sit gode Helbred og tillige — hvad der rigtignok var af en meget stor Be- tyduing — var saa heldig at have en ordentlig Kone, vilde i Reglen nogenlunde knnne ernære sig og sin Familie; det var sorst, naar Sygdom og Uheld stødte til, at Noden kom. Hermed sluttedes forste Behandling af denne Sag og tillige Mødet.