Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
165
Gad var Dirigent og fremlagde folgende Forsiag til Beslutning:
Forsamlingen udtaler som sin Anstuelse:
1) At en kraftig Udvikling af Foreningslivet er en Betingelse for,
at Arbeidsklassen kan naae saadanne Vilkaar, at den saavel
i aandelig som i materiel Henseende kan holde Skridt med
Tidens Fordringer;
2) at gjensidige Forsikkringsforeninger (Syge- og Alderdomsunder-
stottelses- samt Livsforstkkringsforeninger) bør fremmes ikke alene
derved, at det nødvendige vejledende Grundlag til Bedømmelsen
af flige Foreningers Love og hele Indretning fremstaffes ved
offentlig Foranstaltning, men ogsaa derved, at der gjennem Lov-
givningen ydes disse Foreninger, forsaavidt og saalænge de ere
solidt og hensigtsmæssigt indrettede, sorskjellige Lettelser og Be-
gunstigelser, som dog ikke bør forandre Foreningernes Charcikteer,
at de bære og styre sig selv;
3) at Selvhjælps- og Velgjorenhedssoreninger maae holdes strengt
adskilte;
4) at Husholdningsforeninger under særegne Forhold kunne stifte
megen Nytte, forneinlig hvor Betingelserne for eit virksom Kon-
kurrence i Handelen med de vigtigste Livsfornodenheder mangle
eller dog endnu ikke tilstrækkeligt have Udviklet sig.
Dirigenten bemærkede, at da Ordføreren maatte reise bort
fra Byen umiddelbart efter at forste Behandling var fhittet, havde
det paahvilet ham som Dirigent at affatte Forsiaget til Beslutning
i Sagen, og han havde da fulgt den Vei, at gjore det i en saadan
Almindelighed, at Forsamlingen vistnok let vilde knnne stutte sig til det.
Forslagene Nr. 1—3 bleve derpaa Uden Forhandling enstemmig
vedtagne.
Bed Forflaget Nr. 1 bemærkede
Schwartz, at han ikke kunde indsee, hvorfor netop Hmlshold-
ningsforeningerne vare nævnte; der var jo ogsaa andre Foreninger,
hvis Formaal var at skaffe Arbejderne billigere Vilkaar, saasom
Byggeforeninger. Han vilde derfor ansee det for rigtigst, at For-
slaget udgik, da det allerede i det først vedtagne Forslag var Udtalt,
at Foreningslivet burde Udvikles.
Hellmann tiltraadte denne Anstuelse. Den eneste Grand til,
at Husholdningsforeningerne bleve med optagne i Resolutionen, var
vistnok den store Vægt, Ordføreren lagde paa dem. Men efter
de Anskuelser, der iovrigt vare komne frem, fandt han ikke, at disse
Foreninger stnlde detones stærkere end andre.