Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

24 der i den Grad er Plads, at vi sædvanlig faae paa en Hvedemark 10 Kjerner for hver 1, for hvilken her i Virkeligheden er Plads, naar vi nemlig faae 7—8 Skpr., medens der egentlig kun er Plads for faa mange Kjerner, der svare til 3 Fdkr. I England saaes i Reglen 3 Skpr., og Mechi taler der bestandigt om den urimelig tykke Usæd. Han har endog dreven det til virkelig kun at fane 3 Fdkr. i 1 Td. Ld. og fundet sig tilfreds dermed. Men hvor langt ere vi ikke fra et saadant Maal? Jeg stal her endnu kun nævne den mærkelige Damp kultur, hvor Jorden be- handles med Damp- istedetfor Hestekraft, der for 15 Aar siden kun var til i enkelte dristige Mands Tanker, og som nu aartigt behandler Tusinder, og med hvert Aar flere og flere Tusinder af Tdr. Land, og det har, langt imod Forventningen, endog viist sig, at denne Kultur ikke blot er fordeelagtig paa de stærke, men ogsaa paa lettere Jorder. Derfor ere Agerdyrkningsredskabs-Fabrikerne af stor Betydning for et Lands Jordbrug, og man vil i Reglen ikke feile meget ved at bedomme Landbrugets Udvikling efter det Udviklingstrin, disse Fabriker have uanet. Sporge vi nu, om disse da have fulgt med Tiden, bliver Svaret sikkerligt, ligesom for Jordbrugernes Bed- kommende, at dette ikke er Tilfældet, de have nærmest kun tilfreds- stillet Dieblikkets Fornødenheder og Fordringer, og kun i ringe Grad have de arbeitet for Fremtiden. Det var det tidligere nævnte Op- sving, der fremkaldte Fabrikerne, og de lettede betydeligt Gjennem- forelsen af den omtalte Reform; men de vare nye i Landet, maatte saa godt som skabe Alt, medens de til Gjengiæld omtrent manglede Alt: Kapitaler, Erfaring, svede Arbejdere og Udviklede Haudelsfor- hold. Men Forholdene maae ogsaa for Fabrikerne betydeligt være forandrede til det Bedre, og det er netop mit Vnske at opfordre Dhrr. Fabrikanter til med Alvor og Omsorg at tage sig as de nyere Redskabers og Mastiners Udbredelse. Ganske vist hinne Land- mændene og Landboforeningerne gjore endeel herfor, ved at anstille Prover med ensartede Redstaber, for at erfare, hvor disse forarbejdes hensigtsmæssigst; men Ingen er nærmere til at fremme denne Sag end selve Fabrikanterne, fordi deres umiddelbare Fordeel knytter sig hertil, og de tillige ere i Besiddelse af den ønskelige Sagkundskab. Fabrikanten klager over, at Landmanden ingen Interesse har for nye Redskaber, og at selv smaae Forbedringer ved de kjendte Redskaber vil Landmanden ikke paaskjonne, naar Prisen herved for-