Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
den Retning jo kunne komme under Afstemning. Han satte Forflaget
Nr. 1 Under Forhandling.
Schwartz fluttede sig aldeles til det foreliggende Forslag; han
kunde vel have onsket, at der reent ud havde staaet „hvert tredie Aar",
men da den foreliggende Affattelse ikke udelnkkede, at Udstillingerne
kunde blive holdte hvert tredie Aar, og da Meningerne om dette
Punkt havde været forstjellige, skulde han ikke insistere derpaa.
Albeck meente, at man burde tage en fast Bestemmelse og sige,
at netår der, som Forudsætningen var, havde været en Udstilling i
Kjsbenhavn, skulde der herefter være en ftørre Udstilling hver femte Aar.
Titty vilde, trods sin afvigende Meninss om dette Punkt, finite
sig til Forslaget, der ikke satte noget bestemt Aaremaal, men gav et
Spillerum. At sætte „hvert Zdie Aar" vilde han bestemt være imod,
da en ftørre almindelig Udstilling, selv out man strap begyndte at
forberede den, ikke kunde komme istand før om 3 Aar.
Holm vilde ikke fastholde, at der kom til at staae „hvert femte
Aar". Gjorde Forholdene det ønskeligt at faae en Udstilling hvert
tredie Aar, kunde det ikke have nogen væsentlig Betydning.
Ved den paafolgende Afstemning blev Forslaget under Nr. 1
vedtaget enstemmig.
Forsiaget under Nr. 2 sattes derpaa under Forhandling.
Dirigenten antog, at den i dette Forslag Udtalte Anfkllelse,
hvorom der lod til at være Enstemmighed i Forsamlingen, bedst
kunde komme tilorde paa en nogenlunde kraftig Maade, ved at Be-
styrelsen ligefrem paa Modets Vegne henvendte sig til vedkommende
Minister med en Udtalelse om, at dette var Modets Anskuelse og
at man ønskede, han vilde tage Hensyn dertil.
Schwartz sluttede sig ganske hertil. Det var i Almindelighed
en Mangel ved Resolntioner, som fremkom paa saadanne Moder, at
hvor gode de end kunde uære, var det end mere tvivlsomt, hvad der
kom Ud deraf, miar man ikke direkte gjorde noget i den Retning. Dette
var Tilfældet med denne Resolution, og han vilde derfor tiltræde den.
Steenberg kunde være tilboielig til at stille et Undercrndrings-
forflag om, at der ved Siden af Regjeringen nævntes det Neiersenske
Fond og det Classenfte Fideikommis, hvilke Fonds jo altid gave Til-
stud til disse Udstillinger.
Tilly vilde ialfald bede om, at det Classenske Fideikommis blev
Undtaget, da han ikke troede, at dette Fond var gunstigt stemt for
Udstillinger. Komiteen for Udstillingen i Nakstov havde ved Taleren