Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

 32 Steenberg havde aldrig for hort disse Fonds omtale ander- ledes end som ligefrem offentlige Fonds. Han kunde ikke indsee, hvilken Skade det kunde gjøre, at optage disse Fonds i Resolu- tionen. Holten: Det er i hvert Fald ganske særlige Institutioner, foin staae ganske anderledes overfor de Enkelte end Staten. Om det Classenske Fideikommis sagde, at det væsentligst vilde understotte Falster, og det Reiersenske Fond sagde, at det væsentligst vilde under- stotte Kjobenhavn, kunde intet Menneske drage dem til Ansvar derfor. Om den as Hr. Steen berg foreslaaede Tilfoining end ikke vilde gjøre Skade, vilde den neppe heller gjøre Gavn. Disse Institutioner stode ikke saaledes jevnsides med Staten, at man knude sige, „Vi opfordre Staten og disse Institutioner til at yde Bidrag osv."; man maatte da sige: „Vi opfordre alle Private i Landet til at yde Bidrag osv." Schwarh: Man kan ikke kalde det Classenske Fideikommis og det Reiersenske Fond offentlige Institutioner. Bestyrelsen er engang i sin Tid valgt af Den, der stiftede Fondet med den Bestemmelse, ut den skulde supplere sig selv — ialfald ikke gjetfhem Repræsentanter eller Staten — og har derfor efter sit personlige Skjon fuldstændig Raadighed i saadanne Sporgsmaal. Kunne disse Midler maastee ikke betragtes som private, i dette Ords mildeste Forstand, idet Te- stator har sat en Norm for deres Anvendelse, kunne de ialfald ikke gaae ind under Begrebet offentlige Midler. Holm gjorde opmærksom paa, at naar disse Institutioner med- optages i ResolUtionen, medforte dette en Henvendelse til disse In- stitutioner, som vilde være besynderligt ester den Stilling, disse ind- tage overfor det hele Land. Dirigenten vilde fraraade at optage de nævnte Fonds. Det vilde ikke gjøre Gavn men nmligviis Skade at henvende sig til andre Kræfter samtidigt med, at man henvendte sig til Staten, der saa maaflee kunde svare: „Lad os forst see, hvad de Andre gjøre." Be- styrelserne for disse Fonds kunde ogsaa let saae isiude at sætte sig en garde, naar man saaledes paa en Maade vilde træde frem og forestrive dem Regler for Forvaltningen af disse Midler. Naar Staten derimod støttede de ftørre Udstillinger paa en saadan Maade, at den anerkjendte dem som dem, man fortrinsviis maatte have Op- mærksomheden henvendt paa, vilde Bestyrelserne for disse Midler — som vel ikke vare offentlige, men dog givne til Diemed, som funbe kaldes offentlige — nok folge den samme Grundsætning.