Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
Cementfabrikant Meyer (Kjobenhavn) maatte bestemt holde paa,
at den allersidste Deel af Forflaget — om Udsendelse af kyndige
Folk — Udgik, thi det var hoist ubilligt at fordre af Fabrikanterne,
at de flulde have et Forraad af svede Folk til at sende ud paa
Gaardene med Mastinerne.
Ordføreren fandt ikke, at det var nbilligt at fordre, at Fabri-
kanten stulde stille den Garanti, at han ikke vilde have Penge for
sit Fabrikat, før det var prøvet og befundet godt paa Stedet. Det
vilde ikke være nødvendigt at sende Folk ud paa længere Tid; thi
naar Redskabet var i Brug paa Nabogaarden, vilde man ikke have
Fabrikantens Folk, da de naturligviis maatte betales. I England
var det Skik, at Fabrikanten sendte Folk med Maflinen, og der havde
Fabrikanterne faaet Afsætning paa deres ftørre Redskaber ved at over-
bevise Landmændene om, at de havde Fordeel af at benytte dem.
Naar en Fabrikant der havde gjort en Opfindelse, satte han sin
Kapital deri under Forventning af, at Landmændene vilde forrente
den. Netop fordi Fabrikanternes personlige Fordeel var knyttet
dertil, kunde man vente Hjælp og Anstrengelser fra den Kant snarere
end fra Landmændene, som knn langsomt gjorde Erfaringer i den
Henseende. At henvende sig til Landboforeningerne var ikke til megen
Nytte, thi Landboforeningerne kom efter Talerens personlige Erfaring
ogsaa faa langsomt med som muligt, og funbe ikke have nogen per-
sonlig Fordeel deraf.
Casse meente, at man stulde øve saa stort Tryk som muligt
paa Landboforeningerne, for at faae dem fremad, og det gjorde man
ved at henvende sig til dem, uden at tage Fabrikanterne med.
Voxdugsfabrikunt Meyer (Kjobenhavn) fandt det var mindre
praktisk at opfordre Fabrikanterne i Almindelighed til at sætte denne
Sag igang, ved at vise Landmændene, hvad Nytte de kunde have af
de forbedrede Redstaber. Derimod var det ham bekjendt, at det ikke
var ualmindeligt, at Fabrikanten sendte sine Folk ud for at sætte
en ftørre Maskine igang, naar Kjoberen ønskede det.
Casse: Fabrikanterne vilde nok af sig selv sende deres Folk ud
med saadanne Maskiner, som det var vanskeligt for Landmanden at
behandle, især naar de flulde indestaae for dem i nogen Tid.
Cementfabrikant Meyer havde ikke meent, at Fabrikanterne ikke
skulde vise deres Knuder, hvorledes Maskinerne flulde benyttes, men
Fabrikanterne kunde ikke ret vel — som Resolutionen fordrede —
3*