Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
35 Cementfabrikant Meyer (Kjobenhavn) maatte bestemt holde paa, at den allersidste Deel af Forflaget — om Udsendelse af kyndige Folk — Udgik, thi det var hoist ubilligt at fordre af Fabrikanterne, at de flulde have et Forraad af svede Folk til at sende ud paa Gaardene med Mastinerne. Ordføreren fandt ikke, at det var nbilligt at fordre, at Fabri- kanten stulde stille den Garanti, at han ikke vilde have Penge for sit Fabrikat, før det var prøvet og befundet godt paa Stedet. Det vilde ikke være nødvendigt at sende Folk ud paa længere Tid; thi naar Redskabet var i Brug paa Nabogaarden, vilde man ikke have Fabrikantens Folk, da de naturligviis maatte betales. I England var det Skik, at Fabrikanten sendte Folk med Maflinen, og der havde Fabrikanterne faaet Afsætning paa deres ftørre Redskaber ved at over- bevise Landmændene om, at de havde Fordeel af at benytte dem. Naar en Fabrikant der havde gjort en Opfindelse, satte han sin Kapital deri under Forventning af, at Landmændene vilde forrente den. Netop fordi Fabrikanternes personlige Fordeel var knyttet dertil, kunde man vente Hjælp og Anstrengelser fra den Kant snarere end fra Landmændene, som knn langsomt gjorde Erfaringer i den Henseende. At henvende sig til Landboforeningerne var ikke til megen Nytte, thi Landboforeningerne kom efter Talerens personlige Erfaring ogsaa faa langsomt med som muligt, og funbe ikke have nogen per- sonlig Fordeel deraf. Casse meente, at man stulde øve saa stort Tryk som muligt paa Landboforeningerne, for at faae dem fremad, og det gjorde man ved at henvende sig til dem, uden at tage Fabrikanterne med. Voxdugsfabrikunt Meyer (Kjobenhavn) fandt det var mindre praktisk at opfordre Fabrikanterne i Almindelighed til at sætte denne Sag igang, ved at vise Landmændene, hvad Nytte de kunde have af de forbedrede Redstaber. Derimod var det ham bekjendt, at det ikke var ualmindeligt, at Fabrikanten sendte sine Folk ud for at sætte en ftørre Maskine igang, naar Kjoberen ønskede det. Casse: Fabrikanterne vilde nok af sig selv sende deres Folk ud med saadanne Maskiner, som det var vanskeligt for Landmanden at behandle, især naar de flulde indestaae for dem i nogen Tid. Cementfabrikant Meyer havde ikke meent, at Fabrikanterne ikke skulde vise deres Knuder, hvorledes Maskinerne flulde benyttes, men Fabrikanterne kunde ikke ret vel — som Resolutionen fordrede — 3*