Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

37 Landmændene. Man kunde ikke sammenligne Forholdene her med Forholdene i England, idet der her ikke er de Kapitaler til Raadig- hed, som der er i England. Deri laa Grnnden til, at vor Industri og Agerbrug stod paa det Punkt, den staaer. Af samme 'Grnnd kunde han ikke heller gaae ind paa Udtrykket „Uden Hensyn til deres større eller mindre Priisbillighed." Hvad de Redskaber angik, som havde en mindre Værdi, kunde Fabrikanterne nok ved at træde i Forbindelse med enkelte Mcend faae dem udbredte; men Udbredelsen af ftørre Redskaber horte, som Forholdene vare hos os, til den Slags Foretagender, som snarere maatte ventes bragt tgang ved Association end ved Enkeltmands Virksomhed. Der maatte være kommet et ganske andet Sving i det Hele, forinden det kunde svare Regning for en Fabrikant, at sætte sin Kapital i ftørre Redskaber. Midlerne til disses Udbredelse maatte man snarere vente flulde komme fra Landboforeningerne. Casse fluttede sig til Gad og fandt det uheldigt, at bede Fa- brikanterne om at sorge for Landmændene som for Umyndige og hjælpe dem til at vælge det Rette. Administrator Holm troede alligevel, at der fra Fabrikanternes Side kunde gjores endeel, for at henlede Opmærksomheden paa deres Fabrikata. SchwarH foreslog at sætte „tillige" istedetfor det af Gad an- grebne Ord „fornemlig". Ordføreren: Meningen var ikke, at Fabrikanterne flulde gjore Opoffrelser ved at forarbeide Redflaber, som ikke vare meget anvende- lige i vort Agerbrug, men kun at de stulde tage Deel i Udviklingen og forarbeide de Redflaber, som passede ind i Agerbruget, som det nu var. Han foreslog, at Udtrykket „Uden Hensyn til deres ftørre eller mindre Priisbillighed" stulde udgaae og ligeledes de sidste Linier af Resolutionen fra „og indrette sig paa osv." Uldall gjorde opmærksom paa, at Garantien ikke maatte mis- forstaaes saaledes, som om Fabrikanterne flvlde bære Ansvaret, naar Maskinerne brodes itu ved Myndighed; de stulde kun indestaae for, at Mastinerne vare, som de burde være og kunde gaae. Da ikke Flere forlangte Ordet, gik man til Afstemning. Resolutionens Slutning: „og indrette sig paa osv." bortfaldt Uden Afstemning. ResolUtionens forste Deel: „Forsamlingen antager .... Prsver med disse," vedtoges enstemmig.