Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

 46 Art flydende Liim, til Slette i Væverier og fl. A. Kjodet anvendes i London til saakaldt Kattessde, andre Steder til konstig Gjodning, idet det torres og males. De fleste Been pilles gjerne fra og be- handles for sig til Beenmeel eller snur phosphorsuur Kalk. Til Beenkul egne de sig mindre godt, naar de have været i længere Tid udsatte for Damp. Indholdet af Latriner er vel en fortrinlig Gjodning, navnlig den flydende Deel, men den store Mængde Vand vanstelig- gjor Transporten fra de større Steder til Forbrugerne. Man har derfor gjort mange Forjog i det Store paa at stille de faste og fly- dende Dele fra hinanden, og derefter behandle hver for sig. At tørre de faste Stoffer paa en billig og hensigtsmæssig Maade har i det Hele ikke villet lykkes. Ved Lvft og Solvarme alene gaaer det for langsomt, navnlig i et Klima som vort, om det ogsaa til Rod kan udfores ved Paris (Bondy), og konstig Torring bliver for dyr; bedst vilde det Uden Tvivl gerne, naar man blandede dem med tørre grovt- knufte eller pulverförmige Stoffer, der ere gavnlige for Jorden, for- mede dem til regelrette Stykker og derefter torrede dem ligesom Muur- steen. Den flydende Deel behandles bedst ved at fradestilere Am- moniaken, hvad der steer i Bondy ved Paris. Dagrenovationen indeholder mangfoldig forfljellige Stoffer. Ved en omhyggelig Sortering kunne disse hver for sig gjores an- vendelige, saaledes Been, Klude, Kjod, Fedt, Jernsager o.s. v. De spise- lige Dele overlades hyppigt til Svinene, medens Aske og det Vorige, der bliver tilbage, benyttes som Gjodning. Uldne Klude og andet Uldaffald benyttes paa forskjellig Maade. De grovere Dele komme paa Kradsemaskiner og levere Kradsuld, der indvæves paany, blandet med bedre Uld eller Bom- uld til forfljellige Arter Toier, eller det benyttes til Stopning af Puder, Madratser o. s. v.; flere Fabriker findes, hvor man kun benytter saadant kasseret Materiale. Fn Ug og S tsv fra Kartemafkinerne og fra Spinderier og Væverier indeholder en Mængde Fedt, der kan udtrækkes ved Svovlkulstof, forinden det ligesom Stovet fra Over- skæremaskinerne benyttes til Veloutering af Tapeter, Udstopning o. s. v. Duer det ikke dertil, kan det, som et meget qvælstofholdigt Stof, endelig benyttes, blandet med Staldgjodning, til Gjodning eller som Raamateriale for konstige Gødningsstoffer. Hvilken Masse Sæbevand bortkastes ikke mellem Aar og'Dag, og dog indeholder det alle de samme Stoffer, som Sæben har inde-