Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

47 holdt, altsaa fornemmelig fede Syrer og Alkali og endda en for- øget Mængde Fedt, især hvor det er meget fedtede Stoffer, der vadfles, saaledes som i Klædefabrikerne, hvor Ulden jo indfedtes før Vævning. Det er derfor rimeligt, at man har sogt at vinde disse værdifulde Stoffer tilbage, hvor det er store Mængder af Sæbe, der anvendes, og Fedt, der oplofts deri. Det kan nu let skee ved at sætte en Syre f. Ex. Svovlsyre til Sæbevandet. Syren vil gaae i Forbindelse med Alkaliet og Udstille de fede Stoffer, der samle sig paa Overfladen tilligemed en Deel Ureeulrgheder. Ved Omsmeltning og Udpresning kunne de erholdes temmelig rene og kunne benyttes paa forstjellig Maade sausom tjl Fremstilling as Stearinsyre til Lys eller af Belysningsgas. Residuet fra Presningen, der indeholder Uldfibre og alkaliste Salte o. s. v., kunne benyttes til Gjoduing. Vadskevandet fra Uldvadskerierne har man begyndt at anvende til Fremstilling af Potaste i Egne af Frankrig, hvor store Mængder af Faar og Uld vadstes. Uldsveden indeholder nemlig Kali, der ganer over i Vadskevandet. Fabrikanterne kjobe dette, ind- dampe det til Torhed og ophede det i Retorter, hvorved en Gas, der kan benyttes til Belysning, bortgaaer tilligemed Ammoniak, der op- samles i Renserne, medens Residuet indeholder Potaste og andre Kalisalte, der ndtrækkes'^iraf. Hvert Pd. Uld skal give c. 4 Kvint Potaste. Af de mineralsk Stoffer vil jeg forst omtale Steenkul. Disse give paa Lossepladser og ftørre Forbrugssteder meget Smuld. Dette lader sig vel brænde paa Rister og bedst i fugtig Tilstand, men jo finere det er, desto storre Besvær volder det, tillige giver det megen Aste. Storre Nytte faner man deraf ved at Underkaste det en regelmæssig Sigtning og Stemning, hvorved det deles efter Stør- relse og Vægtfylde i flere Dele, og de tungere paa Afledele rigere Dele kunne da fjernes. Det saaledes rensede Smuld presses i Kager enten under Ophedning eller blandet med lidt tyk Tjære, eller det, naar det er af bagende Kul, forkokes i egne Ovne eller Miler, og levere saaledes fortrinlige og rene Kokes, som foretrækkes i Jernsmelte- hytterne for andre Kokes, fordi de cre mindre svovlede. Ligesaa an- vendes f. Ex. i Paris Affald af Trækul, Torveknl, Kokes til efter Blanding med tyk Tjære og Formning at forkulles til de saakaldte charbon de Paris, charbon des menages. Hvor man har feed Torvemasse, kunde disse Affald ogsaa med Fordeel blandes dermed. Lidt fedt Leer kunde ogsaa bruges, men forøger Afkemcrngden.