Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

51 derfor fremsætte det Forflag i Anledning af Hr. Holms Foredrag, at man stulde bevæge En eller Anden til at forfatte en fuldstændig Beretning om den Nytte, som kunde drages af saadant Affald, natUrligviis beregnet paa vort Lands Produktion af Affald. Denne Beretning bnrde være fuldstændig populær og tilgængelig for En- hver, og til dens Udgivelse burde der soges Hjælp fra forfkjellige Antoriteter, saa at den futibe sælges til Almuen for en Slik og blive et ligesaa almindeligt dagligt Hjælpemiddel som Almenaken. Naar det flete, kunde Landet begynde at samle det, som ellers faldt bort, og saa kunde man tænke paa at benytte Affaldet. Ordføreren bemærkede, at det netop havde været Lliemedet med hans Foredrag at henlede Opmærksomheden saavel for Producenter som Fabrikanter paa saadant Affald, og han kunde derfor fuldstæn- digt tiltræde det af Hr. Holten stillede Forflag, da han ogsaa troede, at det var ad den Vei, man bedst kunde opnaae noget reel Udbytte. Mollcr-Holst meente, at en saadan Afhandling lettest kunde Udbredes ved at blive optaget i Almenaken. Holten troede, at den vilde blive for stor dertil. Hermed fluttebe Forhandlingen. Med Professor Holten som Dirigent foretoges derpaa Pro- grammets Nr. 4: Hvorvidt ftaae Kommunikationsmidlerne i Lolland-Falfters Stift i rette Forhold til den hele Udvikling, særlig af Ager- bruget, og hvorledes kan dette Forhold bedst naaes? Dette Sporgsmaal indledes saaledes af Kammerherre Wichfeld (Engestofte): Jeg stal have den LEre at omtale Lolland-Falsters Kommunikationsmidler, som de ere og som de bor være. Hvo derhar kjendt Lollands-Falsters Kommunikationsmidler i Begyn- delsen af dette Aarhundrede, vil vide, at de dengang befandt sig i en hoist ussel Tilstand. Veiene vare paa Grund af Veibanens feige, lerede, fugtige, side Beflaffenhed egentlig ikke andet end krumme, bugtede Linier, der fra Alders Tid forte fra Sted til Sted, betegnende, at her ftulde den Vejfarende bevæge sig fremad, om han kunde, hvis ikke fik han kjore ind paa Marken eller blive hjemme. Vandafledninger ved Vei- grøftcr og velanlagte Sluser kjendtes neppe; Veiforbedring bestod for det meste i, at man kastede nogle store Steen i de værste Hviler. Levninger af Beie af saadan Natur paavistes endnn for faa Aar siden i Guldborglnnd Skov som antiqvarisk Mærkværdighed Under 4.*