Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

 52 Benævnelse af den gamle Guldborg-Saxkjøbing Landevej. Vest for Saxkjobing gik Veien henover et Overdrev, bestrøet med store Steen, kaldet Saxkjobing Skov. Tomen fra Nakskov til Maribo Udgjorde dengang en Dagsrejse, og stundom medtog man et Par Mand med Spader for at tilvejebringe Overkjorseler ind paa Marken; og omtrent af samme Natur vare Veiene i hele Stiftet; — hvo mindes f. Ex. ikke Kraghauge Gade nord for Nykjobing. Ad dem sneglede den kgl. agende Post frem to Gange om Ugen, og kom den ikke idag, saa kom den imorgen eller iovermorgen. Ad dem maatte Landmanden bringe sine Produkter til Kjobstaden og derfra hjemfore sine Kjob- mandsvarer, hvis etters ikke Axelen knækkede paa den flette Kjobstad- gade, eller Heste og Vogn bleve siddende i et Hul ude paa Landevejen. Ad saadanne, eller om muligt endnn værre, moradsige Biveie maatte Brændet hjemføres fra Skovene. Saaledes vare Veiene, og hvordan vare Havnene beskafne? Paa Stiftets hele Sydkyst, fra Spidsen af Gjedserodde til AlbUen, en Strækning af henved 9 Miil, fandtes — og findes — med Und- tagelse af den lille vanskeligt tilgængelige Nystad Bugt, ingen Havn. Foranstaltningerne til Slibning ved Bandholm — dette Hovedud- forselssted paa Lollands Nordkyst, hvor der i 1856 — efter Trap — indgik fra Udlandet 55 Fartoier af 1853 Kommercelcesters Drægtig- hed, fra Indlandet 358 Fartoier med 4026 Kommercelæster, medens der Udgik til Udlandet 85 Fartoier med 3118 Kommercelæster og til Indlandet 344 Fartsier med 3082 Kommercelæster — bestod i en Række store Steen, hvorpaa Passagererne hoppede ud til Baaden. Varerne bleve kjorte Ud i Vandet, saa langt Heste og Vogn kunde bunde, og saa kastede i Baade; paa disse fortes de videre ud til Pramme, der endelig bragte dem ud til Jagten, som paa Grund af Kystens grunde Beskaffenhed stundom maatte ligge langt Ude. Aaen op til Saxkjøbing var kun oprenset i ringe Grad; lidt bedre, men langtfra tilfredsstillende, vare Forholdene ved Nakstov, Stubbekjobing og Nykjobing. Guldborgsund syd for denne var endnu uoprenset og tun farbar for Baade. Dampsartoier kjendtes natUrligviis siet ikke. Prodllktionen og i Forbindelse med den Handel og Velstand tiltog imidlertid stadigt, og Forbedring af Kommunikationsmidlerne blev mere og mere paatrængende nødvendig. En væsentlig Fremgang begyndte omtrent 1815 og skyldtes daværende Stiftsamtmand, nu afgangne, Geheimeraad Jessens Energi; hun paabegyndte og fort- satte Anlceget af nye Landeveje og fik Jordveiene forandrede til regel-