Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
teknisk Sporgsmaal. Hvad det sidste angaaer, maa jeg erklære mig temmelig fallit, men jeg stal holde mig til saadanne Punkter deraf, som tildeels berøre det Statsokonomiske, og hvorom jeg dog troer at kunne have nogen Mening. Raar den forste Deel lyder saaledes: „Er Indførelsen af et Tidelingsystem, omfattende Mont, Maal og Vægt, ønskelig for Industri og Omsætning?" skal jeg til Begrundelse af samme tillade mig, for Forsamlingen at fremhæve nogle af de væsentlige og vigtige Fordele, man vil opttaae ved her i Landet at gaae over til et fuldstændigt Tidelingssystem. Den forste Fordeel, man vil opnaae derved, er en saadan, som ikke alene findes hos dette System men over- hovedet hos ethvert ensartet System. Ikke destomindre er det dog nødvendigt ogsaa at fremhæve dette Fortrin, forbi det System, vi have, saalangtfra er et ensartet System, at det tvertimod kunde tjene som Exempel paa et rigtig uensartet System. Fortrinet ved et fuld- stændig ensartet System er, at man Uden nogensomhelst Beregning kan gaae over fra den ene Art af Maal til den anden. Hoved- arterne af Maal ere jo „Mont" — Maalet for Værdien — „Maal" — Maalet for Udstrækningen — og „Vægt" — Maalet for Tyngden. Ved et ensartet System kan man ikke alene, hvad man jo daglig har Brvg for, gaae over fra Værdimaalet, Penge, til et andet Maal, men ogsaa fra det ene af hvert af de andre Maal til det andet. Naar man saaledes havde et fuldstændig ensartet System, hvor hver Tønde var 10 Skjepper — jeg bruger Benævnelser, vi kjende, uden Hensyn til, om de vilde være passende i et nyt System — og Skjeppen igjen var 10 Kander, og man vidste, at en Tonde Byg kostede 6 Rdlr., vilde man samtidigt dermed uden nogensomhelst Be- regning vide, at en Skjeppe kostede 6 Mk. og en Kande 6 Skilling. Var et Lpd. 10 Pd. og et Pd. 10 Lod, og man vidste, at et Lpd. kostede 1 Rdlr. 2 Mk., vidste man samtidigt uden nogensomhelst Beregning, at et Pd. vilde koste 1 Mk. 2 Sk., og et Lod vilde koste 1 Sk. og 2 Ort, hvis det var den næste Enhed. Man vilde lige- ledes, naar man havde Brag derfor, funbe gaae over fra Maalet for Udstrækning til Maalet for Vægt. Naar man vidste, at en Tønde af en vis Vare veicde 3 Lpd. 4 Pd., vilde man samtidigt uden nogensomhelst Beregning vide, at 1 Skjeppe beiede 3 Pd. 4 Lod. Heraf vil Forsamlingen see, med hvilken overordentlig Lethed man vilde bevæge sig paa dette Omraade, naar man havde et ensartet System. Det, vi have, er i den Grad Uensartet, at næsten alle den